Bookmark and Share    
Kennel Dream Of Labradors'

Aktuelle hvalpe

   Labrador hvalpe
Født den 16-02-2021
6 brune hanner & 5 brune tæver

De er 8 uger og klar til nye hjem den 13-04-2021
 
 Tæven: Dream Of Labradors' Cocio 


Hanhunden: Hookhill’s Incanto Vanitas
 
 
Følg denne side hver tirsdag, som er hvalpenes ugedag, idet siden vil blive opdateret med billeder og fortælling om hvalpenes udvikling!
 
Følg også vores kennel på Facebook, hvor der jævnligt vises filmninger af hvalpene. 
 
Hvalpenes navne:

Dream Of Labradors' Winter Light
Dream Of Labradors' Heaven's Light
Dream Of Labradors' In The Light
Dream Of Labradors' Every Light
Dream Of Labradors' I See The Light
Dream Of Labradors' Bring The Light
Dream Of Labradors' I Saw A Light
Dream Of Labradors' Hit The Light

Dream Of Labradors' Forever Light
Dream Of Labradors' Into The Light
Dream Of Labradors' The Inner Light

1. hvalpebesøg & møde med os:
 
COVID-19 og hvalpebesøg: 
Det er ikke nemt at være opdrætter i disse COVID-19 tider....🦠
 
Vi skal passe på hinanden, ikke ses med for mange mennesker og holde afstand.
- Her opstår en del problematik i forhold til hvalpebesøg 🤔

Vi er naturligvis ikke interesseret i, at have en gennemstrøm af mennesker i vores hjem 😬
Hver hvalpekøber-familie (jer), har kun en opdrætter-familie (os) at forholde sig til, men vi skal forholde os til flere familier (alle jer) 🦠
Derfor må vi gøre tingene anderledes i disse tider 🤗

Vi har haft hvalpe sidste år i marts, under første nedlukning, samt i december/januar, hvor pandemien havde sin anden bølge. Vi syntes vi tog de rette hensyn til alle parter og kom godt igennnem 👋🏻
Vi håber naturligvis at familierne, som fik hvalpe fra os i foråret, havde en god oplevelse i forbindelse med anskaffelse af hvalp fra vores opdræt, trods omstændighederne 🙏🏻
 
🐾 Dansk Kennel Klub har forsøgt at hjælpe opdrættere på vej med lidt vejledning i disse tider;

👉🏻
 Vi planlægger umiddelbart tiden med vores hvalpe og de nye familier således;
De første 3-4 uger er der ikke meget at se på de små hvalpe, andet end vi kan vise jer på billeder og videoer.
Vi vil naturligvis fylde Facebook med hvalpe spam 😆
Hjemmesiden vil blive opdateret en gang om ugen, med masser af billeder og fortællinger om hvalpenes fysiske og psykiske udvikling 💪
 
Vi vil naturligvis møde de nye familier, før vi evt. lover en hvalp væk! Så i de første par uger, hvor der alligevel ikke er meget at se - og hvor hvalpene ikke er klar til besøgende - påtænker vi at mødes med jer udenfor.
Her kan vi holde forsvarlig afstand, få sat ansigt på hinanden, lære hinanden lidt at kende, afstemme forventninger, i kan se omgivelserne hvor hvalpene opvokser samt møde hvalpenes mor Cocio.
 
Ud fra vores møde kan begge parter forhåbentlig danne sig et indtryk af, hvorvidt der ønskes at indgåes aftale om reservation af en hvalp. 
Ved reservation af en hvalp er reservationsgebyret 3.500 kr. Ved betaling af dette udfyldes der en kvittering, som begge parter underskriver, der indeholder begge parters oplysninger, info om hvalpekuldet samt en kode til hvalpeguiden her på hjemmesiden. 
 
I denne corona periode er Mads hjemme og har så heldigvis masser af tid til hvalpene. 
Jeg, Laila, arbejder på Hornbæk Dyrehospital, hvor jeg er privatansat som Veterinærsygeplejerske, adfærdsbehandler og hundetræner og hvor der stadig er en masse syge dyr at tilse. 
I vores iver i forbindelse med socialiseing af vores sidste kuld, blev vi desværre smittet med Corona, trods det at vi i vores familie tager det meget seriøst og er ret hysteriske omkring det!
 
Men COVID-19 eller ej, vores hvalpe vil få de samme oplevelser/ture med miljøtræning, oplevelser og socialisering som de plejer 🤗

Læs venligst afsnittet “Køb af hvalp” på vores hjemmeside før i påtænker hvalp fra os;
https://m.dream-of-labradors.dk/koeb-af-hvalp
 
 
🐕 Besøg din hvalp hos os i 5-7 ugers alderen: 
Fra hvalpene er 5-7 uger vil familierne kunne besøge hvalpene 2 gange hver 👨‍👩‍👧‍👦
Igennem årene har vi altid holdt åbent hus for hvalpekøbere i weekenderne, men dette kan desværre ikke gøres forsvarligt i disse tider.
Vi tage i stedet imod hver familie individuelt, og præsentere jer for hvalpene.
Vi vil forsøge at planlægge 2 weekender, således at i hver kan booke jer ind på et tidspunkt og 50 minutters besøg.
  
🐕 Hvalpebesøg afholdes kun for husstanden, som skal bo med hvalpen, desværre ikke den øvrige familie. Det er for mange indtryk for så små hvalpe, som hurtigt falder i søvn. Energien skal bruges på de aktuelle familier. Dernæst bliver vi jo hurtigt mere end 5 personer, hvis folk medbringer ekstra personer. 

📢 Grundet COVID-19 vil vi være nødsaget til at tage imod hvalpenes nye familier, med visse forholdsregler;

- Hold afstand og vis hensyn.
- Afsprit dine hænder ved ankomst. 
- Bliv hjemme, hvis du har symptomer.
- Bliv hjemme, hvis du har været sammen med nogen, som har udvist symptomer.
 
🔴 Vi gør opmærsom på;
- At vi ikke stiller toilet til rådighed
- At vi er udenfor uanset vejr
 Plan B er, at vi evt. er i vores "hvalperum" med åbne vinduer og afstand, hvis vejret modarbejder os i forhold til, hvad hvalpene kan holde til. 
Hvalpenes 1. leveuge, tirsdag den 23-02-2021:
Det er helt utroligt som de små flødeboller vokser! 
De trives bare helt utrolig godt og Cocio er en fantastisk mor med masser af mælk. 

Hvalpene bliver nusset og pusset efter alle kunstens regler. Cocio udstråler ro og hviler enormt meget i sig selv, som mor.
Hun forlader helst ikke fødekassen og skal helst fodres dernede i. 

Når hvalpene dier mælk, så ser man hvordan de pumper med forpoterne og slår med snuden ned i Cocios dievorter - dette for at få mælken til at løbe. Heraf udspringer den tigge-adfærd, som vi ser senere hen ser ved vores hunde; de "giver pote", altså slår med forpoten for at få noget af et individ, hvilket kan være mad såvel som kontakt. Og ligeledes udøver nogle hunde "snudepuf". 

Fødekassen er udstyret med rundstokke, som forhindre den trætte mor, ikke kommer til at ligge hvalpene ihjel.  
Vi sover også på en drømmeseng ved siden af fødekassen de første par uger, for at overvåge dem og ligge hvalpene til ved Cocios dievorter. 

Selvom hvalpene endnu er meget små, samt døve og blinde, så kribler og krabler de rundt i hele fødekassen. De kan tydeligt dufte deres mor og fornemme om hun er i kassen eller ej. 
De trækker sig af sted med forbenene, imens bagbenene slæbes efter dem. Men allerede nu kan man se, at de første af hvalpene, også begynder at skubbe fra med bagbenene. 

Hver dag gøres der rent i fødekassen og det store isolerende uldtæppe (vetbed) bliver udskiftet. Imens bliver hvalpene lagt på det let kølige køkkengulv. Ved at de mærker det anderledes underlag - frem for uldtæppet i fødekassen - oplever de en let stresspåvirking. Men denne lette stresspåvirkning er kun kortvarrig og dermed positiv, idet den udruster hvalpene i en tidlig alder til, at forholde sig til stress og uvante situationer. 
Hver dag bliver der ligeledes lavet små lette tryg imellem deres trædepuder (naturligvis ikke noget der gør ondt!!), med en lille fingerspids, for også at tilvænne et let stressniveau.
Det giver gode og afbalanceret hunde på lang sigt, når denne udvikling fortsættes sammen med en god socialisering. 

Med små børn er der altid gang i vores hjem, og det er vores hunde helt vante til og trygge ved. Vores hvalpe bliver udrustet til at være en del af en familie, lige fra de er helt små. Vores børn færdes frit omkring fødekassen, hvilket er okay med Cocio og hun kan sove fra det meste. 
Dog vil hun endnu ikke være tryg ved, at fremmede larmer eller håndter hendes hvalpe - selvom hun selv er meget social og opsøgende, så vil hun alligevel ikke have fremmeds personers opmærksomhed på reden. 
Dette er en helt naturlig adfærd og når hvalpene når 3 ugers alderen og ikke længere er så sårbare, så slapper moren altid mere af. 


Allerede nu kan man se at hvalpene drømmer, når de sover, for de giver en masse små spjæt. Da de endnu er både døve og blinde, så kan de ikke have meget at drømme ud fra, så det kan kun være fødslen, moren og håndteringen, som giver dem drømme. Sjovt at se i denne alder ;)

Da hvalpene blev 1 uge gamle, fik de hver deres farve halsbånd på. 
Vi giver altid vores hvalpe halsbånd på ved 1-2 ugers alderen, frem for at blive ved med, at mærke dem med forskellige farveprikker, da det giver dem et naturligt forhold til at have halsbånd på. De vokser op og kan aldrig huske andet end, at de altid har haft halsbåndet på, og derfor bliver det helt naturligt for dem. Ellers kan man ved en 8 ugers hvalp have en del bøvl med tilvænning af halsbånd. 
Pigerne er; lyserød, gul, lilla, orange og rød.
Drengene er; Grøn, sort, brun, grå, lyseblå, mørkeblå

Hvalpene er blevet navngivet efter temaet "Light! - altså lys. Forhåbentlig går vi snart mod lysere tider og forår <3

Fødslen:
Den 16. februar kom Cocios hvalpe til verden. Aldrig har vi haft en tæve, som var så stor under drægtigheden!
 
De sidste 4-6 dage før termin var Cocio meget besværet af den store mave, som var eksplosiv stor! Hun kune ikke holde på urinen i mere end 2 timer af gangen, havde svært ved at komme op og stå fra kurven/gulvet og havde svært ved at finde en sovestilling. Ja det er jo næsten ligesom når mennesker er gravide..:

Hun blev langt større end hun gjorde i hendes forrige kuld.
Det var dog svært at forud sige, om hun ventede sig et stort kuld, eller om hun ventede sig store hvalpe - men det var sørme begge dele!
Hun fødte 11 hvalpe og alle med en vægt mellem 450-550 gram.
Vi har aldrig haft et kuld på mere end 10 levende hvalpe, så Cocio har virkelig sat rekorden.
Dernæst så er hun bare verdens mest omsorgsfulde tæve og rigtig til at føde og passe dem, så det ville også være synd for hende, hvis det havde været en meget lille kuld. Hun har altid utrolig meget mælk, så hvalpene skal nok blive vel ernærede, selvom de er 11 munde at mætte.
 
Fødslen gik i gang med opblokning mandag eftermiddag og det gav naturligvis en meget urolig nat. Tirsdag morgen gjorde Cocio klar til at presse, men det var som om hun ikke kunne komme helt i gang. Med lidt vestimulerende gik det stærkt og de første 4 hvalpe blev født med 15 min. interval, hvilket er eksplosivt hurtigt!

Men hun er en suveræn avlstæve der føder uden besvær - selv sædefødsler, hvor store hvalpe kommer med rumpen først!
Der er filmninger af fødslen på vores facebook side. Det er måske ikke for sarte sjæle, men i min optik er en fødsel noget af det smukkeste i verden! Et nyt liv skabes.

Vi glæder os selv rigtig meget til at beholde en tæve fra dette kuld. Dette er vores 2. hvalp efter Cocio, da vi også har Mallaiy fra Cocios 1. kuld. 
Drægtighed:
Den 13. januar var Cocio 4 uger henne i sin drægtighed og blev scannet. Vi var egentlig ikke i tvivl om at hun var drægtige, for vi kunne mærke det på hendes personlighed. Hun blomstrer altid ganske særligt, når hun har hvalpe i maven. 
Ved scanningen fik vi et indtryk af, at Cocio ventede sig et forholdsvist stort kuld. 

Cocio var i god, fin og slank form ved parringen, så det var ganske let at se, da maven begyndte at vokse fra 5. drægtighedsuge. 
 
 

På billedet har Cocio 1 uge til termin:
Hvalpenes stamtavle & sundhed:
Alle vores hvalpe er opdrættet efter Dansk Kennel Klubs avlsrestriktioner og avlsanbefalinger, hvilket betyder at hvalpene har en basis plus stambog fra Dansk Kennel Klub. 
Forældrene til vores hvalpe er røntgenfotograferet fri for HD & AD, de er øjenlyst hos en certificeret dyrlæge og endvidere DNA testet for EIC, CNM, PRA & HNPK forud for avl. 
 
Af denne kombination af forældre, forventer vi os nogle store og kompakte hvalpe med et flot hovedtryk og et meget kælent, godmodigt og socialt temperament. 

Faren er importeret fra Finland. Han er ejet af Kennel Lab Lodurs på Sjælland og der kan læses mere om ham på deres egen side www.lab-lodurs.dk/Hookhill-s-Incanto-Vanitas

Moren er af vores eget opdræt. Hun er hovedsagelig ud af Fransk, engelsk og Svensk afstamning. Dette er Cocios 3. og sidste kuld. 
Cocio er den mest fantastiske hunde-mor, som man overhovedet kan tænke sig til! Hun stortrives som drægtig, føder let og ukompliceret og uden de store anstrengelser og sidst men ikke mindst, har hun et fantastisk moderinstinkt, som gør at hun passer hendes hvalpe 120% til den dag de flyver fra reden. Hendes dejlige væsen giver hun videre til alle sine afkom. 
 
Venteliste:
Vi tager imod seriøse henvendelser til venteliste. Læs venligst afsnittet "KØB AF HVALP" inden i kontakter os. 🙏

Ved henvendelse vil vi gerne vide lidt om, hvem du/I er og hvad en hvalp kan tilbydes. Hvilken erfaring man har med hund og denne race, hvad man skal bruge hunden til (f.eks. familiehund, træning af en bestemt art, udstilling, jagt eller andet), samt hvad man forventer af en hund. 

Man kan ikke sev skrive sig på venteliste - det er noget vi gør, efter at have talt med folk og "forhåndsgodkendt" dem 😊
Ved interesse i vores hvalpe, send os gerne en besked via Messenger (søg vores kennel profil "Kennel Dream Of Labradors" på Facebook). Mail tjekkes desværre ikke så ofte.

Ved at blive skrevet på venteliste er man ikke garanteret en hvalp, da vi naturligvis først vil møde de familier, som skal overtage vores hvalpe. Men man står først i køen og bliver informeret når hvalpene er født, samt bliver inviteret til et hvalpebesøg, hvor vi kan lære hinanden lidt at kende og afstemme forventninger. Ved første møde tager begge parter stilling til, om de ønsker at indgå aftale om reservation. 
 
Da vi naturligvis ikke ønsker at holde folk for nar, skriver vi aldrig urealistisk mange på venteliste. Derfor håber vi naturligvis også på, at folk vil respektere vores opdræt og tid og give en tilbagemelding, hvis de ikke ønsker at stå på vores venteliste alligevel - således at vi kan give pladsen til en anden. Derfor bruger vi heller ikke tid på, at skrive folk på venteliste, som også er skrevet op hos andre opdrættere, da de optager pladsen for en der er mere seriøs. 
Vi takker på forhånd for forståelsen. 🙏

VENTELISTEN ER FULDT BOOKET!
Kennel Dream Of Labradors' V. Mads & Laila Meldgaard Petersen | 8930 Randers NØ - Danmark | Tlf.: 20655058 | mail@dream-of-labradors.dk