|
|
|
|
|
|
|
|
|
Labrador hvalpe

Vores brune tæve Coco Loco's True Match har den 12/9-13 fået 9 brune hvalpe med Lab treasure's Icing On The Cake; 5 tæver & 4 hanner. De er 8 uger og klar til nye hjem den 7. november (uge 45).
På hvalpenes stamtavle vil der være påført teksten: "Denne hund er avlet efter Dansk Retriever Klub og Dansk Kennel Klubs avlsanbefalinger."
 Moren: Coco Loco's True Match
Følg vores hvalpe uge for uge via hjemmesiden, hvor vi vil opdater med tekst og billeder af hvalpene.
OBS! Vi holder åbent hus for de familier, som har reserveret hvalp, søndag den 6/10, 13/10, 20/10 & 3/11 kl. 13-16. OBS! Søndag den 27/10 er der desværre ikke mulighed for at holde åbent hus!
De 9 hvalpe er: Brun tæve: Dream of Labradors' Brown Dream Brun tæve: Dream of Labradors' Brown Velvet Brun tæve: Dream of Labradors' Brown Rose Brun tæve: Dream of Labradors' Brown Girl Brun tæve: Dream of Labradors' Brown Beauty Brun han: Dream of Labradors' Brown Boy Brun han: Dream of Labradors' Brown Sugar Brun han: Dream of Labradors' Brown Heart Brun han: Dream of Labradors' Brown Star
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hvalpenes 8. leveuge: Så er et kapitel ved at være skrevet, og hvalpene er nu 8 uger og flytter hjemmefra hen over weekenden. De er vokset godt og vejer nu fra 5,25 kg til 6,85 kg. Vægten på hver enkelt hvalp står i deres sundhedsbog, som medfølger. Vi er meget tilfredse med hvalpenes fysiske og psykiske udvikling! Det er virkelig et lækkert og harmonisk kuld med en god mentalitet! I weekenden vandt deres far champion klassen på udstillingen i Herning. Vi håber hans afkom også kommer til at klare sig godt på udstilling i fremtiden (3-4 af dem vil blive udstillet).
Hannen med grøn halsbånd er i denne uge uden halsbånd, da det er gået i stykker.
De har været med ved søen, hvor de fik soppet og leget med deres lege-tante Thia. De har kørt i bil flere gange om ugen, fra de var meget små, og er ved at være rigtig gode til det. Oftest sover de bare.
De har været i skoven - igen i øs regnvejr. Men det stopper ikke en flok glade chokoladebamser. Alle træstammer og stubbe bliver nøje undersøgt. De drøner rundt og leger i bladene med stor iver.
De har også været ude og gå tur i sele, hvilket de efterhånden også er ved at være ret gode til. De vil gerne frem i verden og se noget :) De har gået tur i sele flere gange hver uge, og er helt vante til at have selen på.
For at udruste dem til anderledes underlag, har de været ude og lege med en presenning. De startede med at søge foder på den og bagefter brugte de den til, at hive i hver sit hjørne af. Den havde de meget sjov ud af. Der skulle også leges papkasse-leg og de fandt hurtigt ud af, at papkassen var rigtig sjov at være inden i.
De er vante til at gå på græs, sand og småsten/ral for at gøre sig rene. Så de bør ikke have specifikke præferancer, som kan vanskeliggøre deres renlighedsproces i det nye hjem. Ofest er vores afkom renlige i deres nye hjem inden for 1-2 måneder!
Dagligt har de fået 3-4 måltider opblødt foder i madskåle. Når de har spist det, har de også fået tørt hvalpefoder spredt ud til at søge efter. De er utrolig dygtige til at søge foder, og det bør fortsat bruges som mental aktivering 2 gange dagligt i deres nye hjem.
De har været ved dyrlæge og få deres sundhedstjek og vaccination og alle hvalpene var selvfølgelig tip top :) Men da Laila jo arbejder ved dyrlægen, så var det jo ikke et helt almindeligt dyrlægebesøg, for de måtte bosættes på klinikken en helt arbejdsdag ;) Og så vil vi lige prale lidt; hvalpene var hele dagen på klinikken UDEN utætheder indenfor! De kom ud og tisse/lave en efter en 2 gage i løbet af de 5 timer de var der, og alle gjode sig rene udenfor med det samme. De er blevet rigtig gode til at holde sig og flere af dem piber, når de skal ud. Ihhh "mor" er stolt :))
Hvalpene er nu godt hærdet til deres nye liv. De er opvokset inde hos os i hjemmet og er vante til et familieliv, med alt hvad dette indebærer. De har færdes frit sammen med vores voksne hunde, som alle har et fornuftigt og godt temperament, så hvalpene har lært at snakke et godt hundesprog og begå sig.
Den sidste hanhvalpe (som jo tidligere har været reserveret), har også fundet sit nye hjem nu. Der har været telefonstorm af henvendelser på ham!!! Han flytter til en familie på fyn i weekenden.
Det bliver nu ret tomt uden den lille flok chokoladebamser... Godt vi selv valgte at beholde lille Choko med lilla halsbånd.
Vi håber deres nye familier vil blive rigtig glade for dem, og at vi få lov til at følge hvalpene fremover. Vi ønsker hvalpene og deres nye familier alt godt fremover <3
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hvalpenes 7. leveuge:
Hvalpene vejer nu fra 4,06 kg. til 5,10 kg.
Hvalpene har igen været ude og gå tur i lille Lem, hvor vi bor. I denne alder skal der ikke meget til, før de bliver trætte og bare vores lille by er en stor oplevelse for hvalpene.
De har også været en tur ved Udbyhøj strand. Desværre var vejret ikke helt med os, men hvalpene fik alligevel oplevet strandsand, tang, siv og vand, hvilket de syntes var utrolig spændende. De sov rigtig godt på vej hjemad i bilen! Tak til Matilde & Michael for hjælpen med hvalpene på turen :)
De har også været med ude og besøge nogle af vores venner, som også har en gammel tæve (Dream Of Labradors' Briseis of Troy) fra vores kennel (hun er faktisk dansk og tysk udstillings champion!!). Hun eeeeelsker hvalpe og udviser et meget fint kropssprog over for dem, samtidig med at hun er god til at lege med hvalpene. Det er en rigtig god oplevelse for hvalpene.
Hvalpene har nu fået deres 2. ormekur. Så skal de bare have én mere i deres nye hjem (i det "rene" miljø unden søskende og mor) og så er de færdigbehandlet.
Vi vil gerne lære hvalpene, at forholde sig roligt når de er indenfor. Derfor får de ofte lækre kødben eller andet når de er i køkkenet, så de har grund til at være i ro. De er rigtig gode til at dele deres kødben!
Nu er deres far sørme også blevet Polsk udstillings champion - ud over at han også er champion i Sverige, Norge, Tyskland, Finland, Danmark og Nordisk Champion!
Hvalpene er begyndt at udforske mere og mere på egen hånd, og de er ikke bange for at blive væk. Heldigvis er de gode til at komme, når vi kalder "kom, kom, kom". De er med rundt over det hele på vores lille nedlagte landbrug og de er meget nysgerrige :)
Vi har en lille lækker brun hanhvalp (ham med blå halsbånd), som søger nyt hjem. Han var egentlig reserveret af en familie helt fra fødsel, men desværre fik de en voldsom allergisk reaktion efter sidste besøg hos os :( Han er en meget rolig og afbalanceret lille vaps, som vil passe ind i langt de fleste hjem :)
På søndag er sidste søndag vi holder åbent hus kl. 13-16. Husk at give besked om i ønsker at deltage.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hvalpenes 6. leveuge:
De vejer nu fra 3,3 kg. til 4,2 kg. Tæven med lilla halsbånd vejer mest med 3,7 kg. og tæven med rød halsbånd vejer mindst med 3,3 kg. Hannen med grå halsbånd vejer mest med 4,2 kg. og hannen med blå halsbånd vejer mindst med 3,4 kg. De har hver i sær taget 1 kg. på siden sidste uge og det vil de fortsætte med, til de er 5-6 måneder gamle.
Nu er hvalpene ved at være så store, at de kan holde til meget mere - og der skal virkelig ske noget;
Det har været et dejligt vejr det meste af deres 6. leveuge, og de har været med på tur i Fussingø skov. Det gik over stok og sten og hvalpene havde masser af sjov. De er ved at være gode til at køre bil allerede og sover som regel det meste af turen.
De har udvidet deres tryghedssone og går nu lystigt på opdagelse hjemme på gården. De eeeeelsker at lege med de nedfaldne efterårsblade og hvalpene bliver helt gemt iblandt bladenes farver :)
I hvalpekravlegården har de fået aktivitetslegetøj. Og hold da helt op, hvor er de bare skrappe til at finde ud af, hvordan de får foderet ud af legetøjet. Kvikke små hvalpe!
Det har de stor fornøjelse af, og de vil jævnligt legetøjet med ud i kravlegården. I hvalpekravlegården har de også fået et balancestativ, med en plade som hænger i kæder. Det er super godt for hvalpenes balanceevne, at lære at stå på den. Og det udruster dem til ikke at blive bange for et usikkert underlag.
De er blevet tilvænnet sele, og har også været ude og gå tur for første gang. Hvalpene var helt vilde for, at udforske nye omgivelser og rigtig dygtige til at følge med (dog med lidt filtret snore...!).
De er også blevet præsenteret for skud og vildt (i form af en kanin og en gråand). Alle hvalpene var bare elle vilde, da de fik lov til at sætte tænderne i en kanin!! De trak afsted med den i hale og ben, og satte sig oven på den for at holde fast, så der ikke var søskende som tog den ;) Det er dejligt at se, at alle hvalpene er interesseret i vildt og immune over for skud - ja, og faktisk også alle andre lyde.
Hjemme i køkkenet har de fået saftige kødben om aftenen. Det syntes de var mums!
Der var ingen, som ikke ville dele deres ben - selv kattene måtte smage ;)
De får opblødt foder 3-4 gange daglig i deres skål. Men derud over får de også lov til at søge efter tørt hvalpefoder i kravlegården udenfor, og de er blevet SÅ dygtige til det.
Vi begynder nu at tage hvalpene med rundt omkring én og én, så de vænner sig til at så på egne poter. I den forbindelse bruger vi det navn til havlpene, som deres nye familier har givet dem.
På den måde bliver det lettere for hvalpene, den dag de skal forlade os, deres søskende og deres mor.
Alle hvalpene er rigtig dygtige til at gøre sig rene, med det samme de kommer udenfor. Om natten og når vi er på arbejde (vi har skiftene arbejdstider, så det er sjældent mange timer de er alene), gør hvalpene sig rene i et bestemt hjørne inde i hvalperummet, hvor de går i spåner.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hvalpene opstillet 5½ uge gamle:
  Dream Of Labradors' Brown Velvet
  Dream Of Labradors' Brown Beauty
Dream Of Labradors' Brown Dream
Dream Of Labradors Brown Rose
  Dream Of Labradors' Brown Girl
 
Dream Of Labradors' Brown Star
  Dream Of Labradors' Brown Heart
  Dream Of Labradors' Brown Sugar
  Dream Of Labradors' Brown Boy
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hvalpenes 5. leveuge:
Hvalpene vejer nu fra 2,21 kg. til 2,98 kg.
Indtil midten af denne ude har de opholdt sig i vores køkken-al-rum. Men nu har de nået en alder, hvor de har brug for mere plads til udfoldelse og renlighed. Derfor er de flyttet ud i gangen i "hvalperummet", hvor de har spåner som underlag. Ved brug af spåner opvokser de i et konstant tørt og rent underlag og det gør, at de er lettere at gøre renlige senere hen.
De er også udenfor og tisse og gøre sig rene mange gange om dagen. I "hvalperummet" er der opsat et hundebur. Buret vil aldrig blevet lukket (!!), men står der for at hvalpene kan vænne sig lidt til et bur, så det bliver lettere for dem, som skal i et bur i bilen, eller et bur på en udstilling.
De benytter flittigt deres udendørs hvalpekravlegård, når vejret byder sig. Her udforsker de alt og leger lystigt. Deres legetøj indefor og udenfor bliver også meget gerne brugt.
De har været med ude og lege på vores mark. det var sjovt at se hvalpene første gang de oplevede græs under poterne :) De bed i græsset og hoppede glade rundt.
Vores hvalpe lære at gøre sig rene på både græs, sand og grus, så der ikke bliver problemer med renlighedstræningen i det nye hjem, fordi de har præference for kun at gøre sig rene på bare en slags underlag.
På marken leger de lystigt med vores store hanhund Tristan, som eeeeeelsker hvalpe! Han smider sig meget gerne ned, så de kan kravle rundt på ham. Adfærdsundersøgelser har vist, at hanhvalpe som opvokser med en fornuftig hanhund med godt temperament, får lettere ved at omgås andre hanhunde i sit voksne liv (altså uden hankøns aggression). Og man må sige at Tristan kun har positive ting at lære fra sig! Hvalpene leger også frit med vores andre tæver og derved lærer de at snakke et godt hundesprog, så de er udrustet til et godt hundeliv.
Hvalpene har igen fået klippet negle og det var fuldstændig problemfrit.
De har været ude og køre en lille tur i bil for første gang. Det gik rigtig fint, de fik mange godbidder og de havde selvfølgelig mor Mocca med, som skabte trygheden så de fik en god start i bil.
I denne uge har hvalpene også fået deres micro chip (id mærkning). Vi gør det gerne i denne uge, inden hvalpene når deres angstperiode (ligesom børn får). Hvis man kommer ti at chippe hvalpene i angstperioden er der risiko for, at hvalpene er mere sensitive og dermed får en negativ oplevelse, som vil forfølge dem psykisk. Hvalpene stod på bordet med hovedet dybt begravet i en tallerkenfuld tun, og de opdagede slet ikke den tykke kanyle, som bliver brugt til at chipmærke med. De tog det bare i stiv pote og var SÅ dygtige!
I weekenden vil hvalpene blive fordelt på deres nye familier :)
Vi syntes at det er nogle gode og fornuftige hvalpe, og håber selvfølgelig at hver enkelt familie bliver glad.
Alle hvalpene er lovet væk. Vi beholder selv en tæve til familiehund, avl, markprøve og udstilling. Derud over bliver en tæve i byen hos et par, som familiehund, men også ønsker at dyrke markprøve od udstilling. En han skal til Sverige til et dyrlægepar, som også ønsker at udstille ham og selvfølgelig have ham som kært medlem af familien. De andre hvalpe skal alle ud som familiehunde og nogle heraf skal bruges til jagt. Det glæder os meget at hvalpene vil komme ud og blive brugt :)
Vi har afvist nogle, som ikke kunne tilbyde den slags hjem til hvalpene, som vi ønsker for dem. Men nu er de alle lovet væk til gode hjem :)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hvalpenes 4. leveuge:
Nu vejer hvalpene fra 1,66 kg. til 2,17 kg. De får opblødt hvalpefoder med A38 4 gange om dagen og tager godt for sig.
Vi træner meget positiv kontakt omkring madskålen, ved at nusse hvalpene forsigtigt og løbende fylde mere i madskålen. Dermed får hvalpene ikke den ide, at vi kommer for at tage deres mad, hvilket senere hen i livet kan give knurren omkring madskålen. Samtidig "overfodre" vi altid hvalpene, så de aldrig oplever, at de skal være begærlige, ressource aggressive og voldæde, for at nå at få noget, i så stor en hvalpeflok. Det betyder som regel også, at vores hvalpe er godt i stand, men det kan hurtigt reguleres i det nye hjem, hvor der kun er én hvalp.
De er også så småt begyndt at søge efter foder. Dette vil vi arbejde meget med, og det er den mest optimale form for mental stimulering til en hvalp/voksen hund.
Flere gange dagligt drøner hvalpene rundt i køkken-al-rummet og leger og udforsker. De færdes frit sammen med vores børn og andre hunde, og det bliver således naturligt for hvalpene, at skulle være sociale og kunne begå sig.
De har i denne uge haft stor glæde af vores to unge tæver Malou på 1,5 år og Thia på 6 måneder.
De har også udforsket deres nye store knitrende legetunnel. De er blevet rigtig dygtige til at stå fast på glat gulv og gå på forskellige underlag. Hvalpene tumler og leger, når de drøner afsted :)
Hvalpenes renlighedsproces er for alvor startet nu. Det er tydeligt at se de foretrækker, at gå ud i hvalpekravlegården og gøre sig rene, frem for i kassen.
De er også begyndt at komme lidt med udenfor, men vi skal passe meget på, at de ikke bliver kolde og syge. For at gøre dem mere trygge udenfor første gang, fik de deres "beskidte" tæppe med fra hvalpekravlegården indenfor. De udforskede lystigt deres nye omgivelser :)
Hver dag bruger vi meget tid på håndtering, hygge og omsorg. Hvalpene får mange kys og kram hver dag :)
På søndag holder vi igen åbent hus for de familier, som har reserveret hvalp. Husk at give besked, hvis i ønsker at komme så vi ved, hvor mange vi skal vente.
Hvalpene var meget trætte efter sidste hvalpe-søndag og snork sov resten af dagen. Hvis vejret er til det på søndag, er vi udenfor med hvalpene.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hvalpenes 3. leveuge:
Hvalpene vejer nu fra 1,02 kg. til 1,40 kg.
De har nu fået deres første ormekur, og det var bestemt ikke et hit. Dog er de nu begyndt at spise opblødt hvalpefoder 3-4 gange om dagen (Royal Canin Junior Large dog), og det må siges at være et hit! Det er jo en stor oplevelse for en Labrador, at spise sit første måltid med tanke på, hvor madglad racen er :)
Det er et værre svinderi, når hvalpene spiser, for de kaster sig over det, så de er smurt ind fra top til tå.
Når hvalpene skal spise, så kalder vi på dem "kom kom kom", og sådan indlæres indkald i en tidlig alder på fornuftig vis, hvor hvalpene altid har en positiv forventning til indkald.
Hvalpene er dagligt ude og gå på det glatte køkkengulv. Det er mere mobile i denne uge, men det kræver stadig lidt øvelse, at gå på fliser. Det er en god øvelse til deres motorik og styrker dem senere hen.
Nu kræver de mere plads til udfoldelse og renlighedstræning, derfor har de fået opsat en anden hvalpekasse og en hvalpekravlegård. I hvalpekravlegården er der lagetøj, som lystigt udforskes. Legetøjet bliver jævnligt udskiftet, så der hele tiden er noget nyt og spændende. Hvalpekravlegården er naturligvis opsat i vores køkken-al-rum, så hvalpene er tæt på familien. Således oplever de alle de lyde, som er i et hjem (børn, støvsuger, opvasker, fjernsyn, radio etc.) og bliver vante til dem fra en tidlig alder.
Vores unge tæve (gul) Malou er altid meget begejstret for hvalpe, og hver gang hun ser muligheden for det, så sniger hun sig ind til hvalpene. Hvalpene viner og skriger for, at lege med Malou som bliver helt fjollet :)
Allerede nu begynder de første små bjæf at komme fra hvalpene. Det er som om de selv bliver forskrækket, når der kommer lyd ud af dem.
Selvom de endnu ikke er helt stabile på benene, så virker deres små haler. De logre glad, når de ser os - det må være det første kendetegn på, at de er Labradors ;)
På søndag den 6/10 kl. 13-16 holder vi åbent hus for første gang for de familier, som har reserveret hvalp. Det er en uge tidligere end vi plejer, men det er fordi der er en søndag (den 27/10), hvor vi er nød til at springe over.
Derfor er hvalpene endnu små og kan ikke holde til så meget, så man skal ikke forvente sig det helt store af dem på søndag :) Husk at give besked, hvis i ønsker at komme så vi ved, hvor mange vi skal vente.
Vi har endnu et par lækre chokoladebamser, som endnu ikke er lovet væk :)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hvalpenes 2. leveuge:
Nu udvikler hvalpene sig for alvor, og de er så småt ved at åbne deres øjne. De er begyndt at få mere facon og udtryk, og ligner efterhånden rigtige små hvalpe. De er også begyndt, at komme mere op og stå på benene, og selvom de ikke ser så godt endnu, så kan de godt tumle omkring.
De har fået klippet deres negle for første gang. I denne alder er det mest af hensyn til morens hud/dievorter, at vi klipper neglene. Hvalpene pumper nemlig med poterne, for at få mælken til at løbe, når de sutter.
I fødekassen er der jævnligt besøg af hjemmets 6 katte, og det syntes mor Mocca bare er helt fint. Kattene syntes at hvalpene er meget spændende, men lad os se, hvordan det går, når hvalpene bliver større ;)
Vores to små børn færdes også frit omkring fødekassen, og det er Mocca naturligvis helt tryg ved. For hvalpene bliver det en helt naturlig del af opvæksten, at have små børn omkring sig. Hjemmets 4 andre Labradors, har dog endnu ikke den store tilgang til fødekassen.
Der er endnu et par hvalpe, som ikke er lovet væk :)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hvalpenes 1. leveuge:
Hvalpene vejer nu fra 470 gram til 670 gram.
Tilsyneladende har Mocca ikke så meget mælk til hvalpene denne gang, så hvalpene vil blive tilbudt mad ved siden af snarest.
Hver morgen gøres der rent i fødekassen og det store isolerende uldtæppe (vet bed) bliver udskiftet. Imens bliver hvalpene lagt på det let kølige køkkengulv. Ved at de mærker det anderledes underlag - frem for uldtæppet i fødekassen - oplever de en let stresspåvirking. Men denne lette stresspåvirkning er kortvarrig og positiv, idet den udruster hvalpene i en tidlig alder til, at forholde sig til stress og uvante situationer. Det giver gode og afbalanceret hunde på lang sigt, når denne udvikling fortsættes sammen med en god socialisering.
Fødekassen står placeret i vores kønnen-al-rum, som er hjemmets mest centrale rum. Således har vi hvalpene tæt på os og de er en del af vores hverdag og familie, så de kan blive godt socialiseret. Vores børn og katte færdes frit omkring fødekassen, hvilket er okay med Mocca.
Hvalpene bliver dagligt nusset forsigtigt, så de kan vænne sig til håndtering.
De er blevet duftpræget for første gang ved, at vi har haft en due lagt ned i fødekassen. Forhåbentlig skal flere af hvalpene bruges på markprøve eller praktisk jagt senere hen, så de kan få glæde af duftprægningen. Senere hen vil de også få fuglevildt.
De har fået hver sin farve halsbånd på så det er lettere, at kende forskel på dem. Tæverne er: lilla, lyserød, gul, rød & sort. Hannerne er: grøn, blå, grå & brun.
Nogle af hvalpene er allerede reserveret. Flere af dem er også efterspurgte, men en hvalp er ikke reserveret og holdes ikke til side, før depositum er lagt. Vi tager ikke imod depositum, før vi har haft besøg af den potentielle nye familie. I næste uge kommer der hvalpebesøg og det er vi spændte på :)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hvalpenes fødsel: Onsdag morgen den 11/9 begyndte Mocca at puste og grave i fødekassen, så vi vidste godt, at hvalpene snart var på vej, selvom der var to dage til termin. Kl. 23 om aftenen kom den første hvalp, og fødslen stod på hele natten. Den sidste hvalp er født ca. kl. 7 torsdag morgen den 12/9. Det var en lang nat og Mocca var meget træt, men hun klarede det flot. Det blev til 9 smukke og velskabte hvalpe; 5 tæver & 4 hanner. Deres vægt ligger fra 350 gram til 430 gram. Umiddelbart er de meget ens i type og vi er meget spændte på, at følge deres udvikling. Vi forventer nogle kompakte og smukke hvalpe, med et godt udtryk. Og selvfølgelig med et godt, socialt og tillidsfuldt temperament, som vi jo opbygger via en stabil og god socialisering igennem deres 8 uger hos os :)
Både Mocca og hvalpene har det godt. Nu er der ro i hvalpekassen og hvalpene dier mælk, imens Mocca får sin længe fortjente søvn.
Hvalpene er mærket med neglelak med rød og blå, så vi kan kende forskel på dem. Snart vil de få små bånd om halsen, med hver sin farve.
Vi havde ikke forventet så stort et kuld, men da Mocca er en kompakt tæve, kan hun åbenbart skjule mere i sig, end vi havde forventet. Det er første gang vi har et helt kuld brune hvalpe, og vi glæder os til at følge vores små chokoladebamser :)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Drægtighed:
Vi har længe ønsket at parre vores smukke Mocca med denne dejlige hanhund, men da Mocca først havde ægløsning på 22. dagen i hendes løbetid, mistede vi lidt håbet på, at parringen havde båret frugt. Dernæst havde hun tre dages blødning 14 dage efter parringen, og da var vi ret sikre på, at det var en abort.
Først 3 uger før fødsel begyndte Mocca at tage på, vise mave og hæve omkring dievorterne. Og så skal vi da lige love for, at det gik stærkt! Man kunne næsten se for dag til dag, hvordan hun voksede og hun endte næsten med at ligne et lille hængebugsvin... he he ;)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|