Bookmark and Share    
Kennel Dream Of Labradors'

Mocca x Tristan

Labrador hvalpe

Den 04-06-2012 blev der født 6 dejlige hvalpe.
De er klar til nye hjem den 30-07-2012 (uge 31).
 

Vores smukke brune tæve Mocca (Coco Loco's True Match
)
har fået hvalpe med



vores egen sorte hanhund Tristan (Silronray's Great Pretender), som vi har importeret fra Frankrig.

Læs mere om vores hunde på deres egen side.

 

De 6 hvalpe er:
Sort tæve: Dream of Labradors' Tainore - Rød farve halsbånd - Reserveret
Sort tæve: Dream of Labradors' Manjari - Lilla farve halsbånd - Reserveret
Brun tæve: Dream of Labradors' Tanariva - Grøn farve halsbånd - Reserveret
Brun tæve: Dream of Labradors' Abinao - Lilla farve halsbånd - Reserveret
Sort han: Dream of Labradors' Caraibe - Blå farve halsbånd - Reserveret
Brun han: Dream of Labradors' Valrhona - Lyseblå farve halsbånd - Reserveret

Følg vores hvalpe uge for uge via hjemmesiden,
hvor vi vil opdater med tekst og billeder af hvalpene.

OBS! Vi holder åbent hus for de familier, som har reserveret hvalp,
søndag den 8/7, 15/7, 22/7 & 29/7 kl. 14-17.

Når hvalpene flytter hjemmefra, får de hver en fin hvalpe sele sponsoreret af All4dogs, samt et gavekort med 10 % til køb af alt hundeudstyr i webshoppen www.all4dogs.dk

Hvalpene 8 uger gamle:


Dream Of Labradors' Tainore - Sort tæve med rød halsbånd
 

Dream Of Labradors' Manjari - Sort tæve med lilla halsbånd
 

Dream Of Labradors' Tanariva - Brun tæve med grøn halsbånd
 

Dream Of Labradors Abinao - Brun tæve med lilla halsbånd
 

Dream Of Labradors Caraibe - Sort han med blå halsbånd
 

Dream Of Labradors' Valrhona - Brun han med lyseblå halsbånd
Hvalpenes 8. leveuge:
Imorgen er det mandag den 30-07-12, hvor hvalpene bliver 8 uger gamle og de fleste af dem flyver fra reden.
 
De vejer nu fra 4,75 kg. til 6,23 kg. Den brune han er den største i kuldet.

Hvalpene har udviklet sig til at være nogle gode og sociale bamser. De er alle sammen meget tillidsfulde og milde i temperamentet. Det er et godt og afbalanceret kuld, og hvalpene er nemme at håndtere.
De har efterhånden fået en god fornemmelse for renlighed, idet de kun gør sig rene i hjørnet af deres udendørs og indendørs hvalpekravlegård. Med det samme de bliver lukket ud, er de hurtige om at gøre sig rene.
 
De er udrustet til verden og deres nye familier, så godt som vi overhovedet har været i stand til via socialisering og tilvænning og vi håber deres nye familier bliver rigtig glade for dem :)
 
I denne uge har de været ved dyrlægen for at få deres sundhedstjek (vaccine og chip er klaret) og alle hvalpene er fine og uden anmærkninger.
De har også fået deres 2. ormekur.

De har været med ved Fussingø sø og bade og de syntes det var rigtig sjovt at rende efter deres far Tristan og deres lege-tante Troya ud i vandet. 
Hjemme i kravlegården har de også fået et badekar, som flittigt bruges i varmen.

De er ved at være ret gode til at gå tur i sele og snor - det foregår i fuld fart fremad med stor iver og glæde.

Deres lyd-CD har kørt på højt niveau igennem ugerne og hvalpene er efterhånden ret lydimune!
 
Hvalpenes 7. leveuge:
Hvalpene vejer nu fra 3,8 kg. til 5,1 kg.

I denne uge er de flytte ud i vores "hvalperum", hvor vi har indrette med spåner. I spåner er de altid i et tørt og rent miljø, når de er indenfor, og på den måde bliver de hurtigere renlige.
Det er også tydeligt at de er ved at have forståelse for renlighed, for de søger selv ud i hjørnet af kravlegården, når de skal gøre sig rene. Og det er i det hele taget det første de foretager sig, når de kommer udenfor.
 
De er godt vante til deres lyd-CD som kører for fuld blæs. De har også fået affyret skud og ingen af dem giver nogen reaktion.
 
De er blevet præsenteret for vildt, i form af en and og en due. Det syntes de var meget spændende og ville gerne slæbe det afsted i hver sin retning.
 
De har hygget sig med kødben... mums! Så var der ro over flokken :)
 
De har også været med ude i vores lille by at gå tur. Det gik for fuld drøn fremad og hvalpene hyggede sig.

De er vante til at få deres foder i forskelligt aktivitets legetøj samt få det smidt ud i kravlegården, så de skal søge efter det. Det er alt sammen en god mental stimulering for hvalpene, som også kan bruges i de nye hjem.
 
De har været med ude og besøge vores venner, som har en gul tæve, som er født fra vores anden gamle avlstæve. Hun er en rigtig lege-tante for hvalpene og de havde meget sjov ud af hende :)
Hvalpenes 6. leveuge:
Hvalpene vejer nu fra 2,92 kg. til 3,80 kg. og de er alle sammen lovet væk.
 
I denne uge er de blevet chipmærket. De stod med næsten godt begravet i en tallerken tun og bemærkede ikke det store til det. De tog det faktisk i stiv pote!
Det er vigtigt at Labrador hvalpe bliver chipmærket, før de når 7. leveuge, som er racens "frygt periode". Det ville være uheldigt at give dem en dårlig oplevelse, som satte dybe spor.  
 
De har mødt et par andre hunde, end hjemmets 5 vokse Labradors. Hvalpene er meget nysgerrige og imødekommende og har en idé om, at alle vil lege :)
Blandt andet mødte de vores venners Australske Hyrdehund Sigur, som de var helt vilde med.... måske lidt for vilde ;)
 
De har indtaget det meste af huset med storm. De er nysgerrige og legesyge!
Nu kan de også stå helt faste på vores glatte gulve og stormer afsted.
 
Efterhånden er renlighedsprocessen startet og man kan se, at de selv søger ud i hvalpekravlegården, for at gøre sig rene.
De er også rigtig dygtige til at gøre sig rene udenfor, med det samme de bliver sat ud. På den måde kan vi få dem til at gøre sig rene, inden de skal ind og lege i køkken og stue, så der ikke sker så mange uheld indenfor og de får en god opfattelse af at være renlige.

De har fået sele på for første gang. Lige først syntes de at den kløede lidt, men de tog det faktisk pænt og faldt også hurtigt i søvn med den på.
 
De har været ude og køre bil et par gange i denne uge og har også været med i skoven. De var elle vilde med at komme i skoven!
Heldigvis er de dygtige til at komme, når vi kalder, så vi kunne hurtigt få samling på flokken igen. De havde nemlig travlt med at rende hver sig vej, da de alle har et stort mod på livet.

Vi begynder så småt at træne hvalpene i at stå på egne ben, ved at tage dem ud af flokken en og en og lave noget med dem. De bliver også så småt adskilt fra deres mor i korte perioder, så de kan lære at blive selvstændige. På den måde er det ikke så hårdt for dem, at flytte hjemmefra som 8 uger gamle.
Hvalpenes 5. leveuge:
Nu vejer hvalpene fra 2,20 kg. til 2,99 kg. De er ved at være rigtig frække og aktive og har et stort mod på livet. alt skal undersøges, både indenfor og udenfor.
De har for første gang været uden for i denne uge. I varmen har hvalpene været meget sløve, men når det er mere køligt, så tumler de rundt og hygger sig.
 
Deres far nyyyyder at ligge på ryggen, imens de kravler rundt på ham. Han er rigtig sød og mild!
Adfærdsundersøgelser har vist, at hanhvalpe som opvokser med en voksen fornuftig hanhund med et godt temperament, får lettere ved at begå sig blandt andre hanhunde som voksne. Og man må sige at farmand Tristan kun har noget godt at lære hvalpene :)
 
Der har været åben hus for hvalpene før første gang i søndags, men desværre var det så varmt, at hvalpene var sløve meget af tiden. De kvikkede lige op, da der kom børn :)
Hvalpene eeeelsker børn og leger gerne dagligt med vores søn på 20 måneder.

I denne uge har de fået deres første ormekur og fået klippet negle.

De får fra denne uge, mad morgen, middag og aften. De får opblødt Royal Canin tørkost i vand. de har også prøvet at få smidt lidt foder ud, som de kan søge efter og de arbejder så småt på sagen.
De har lært at komme når vi kalder, fordi vi altid kalder på dem, når de skal spise. De er meget dygtige til at komme drønende med logrende haler.

Alle hvalpene er glade, tillidsfulde og imødekommende!
Der er 1 sort han, som endnu ikke er lovet væk til nye hjem.
Hvalpenes 4. leveuge:
Hvalpene er nu blevet 4 uger og deres vægt ligger fra 1600 gram til 2160 gram.

Hjemmets fire andre hunde er efterhånden meget nysgerrige, for at komme til at undersøge hvalpene nærmere. Blot et kort øjebliks uopmærksomhed fra Moccas side, så er vores unge tæve, Malou, på 6 måneder hoppet op i fødekassen. Hun sidder helt musse stille og nyder at hvalpene er så vilde med hende.

Hvalpene er begyndt at få opblødt tørfoder to gange om dagen og de spiser med stor appetit. Når de er dejlig mætte, falder de om og sover - og gerne lige oven i madskålen!

De har fået mere plads omkring sig og de elsker at boltre sig :) I deres kravlegård har de fået noget forskelligt legetøj og det har de stor fornøjelse af.
Hjemmets killinger går gerne ind i hvelpekravlegården, og det er efterhånden det mest naturlige i verden for hvalpene, at der ligger killinger i mellem dem.

Nu hvor hvalpene er blevet større, leger de mere og mere voldsomt sammen. Der kommer nogle brumme lyde og piv, men det er naturligt og led i en positiv udvikling for hvalpene.

Hvalpene kommer os glade i møde med logrende haler, når vi sætter os ned på gulvet til dem. De eeeelsker at få kys og kram hver dag :)

Der er stadig en sort tæve og en sort han, som ikke er lovet væk til et godt hjem.

Hvalpenes 3. leveuge:
Hvalpene vejer nu fra 1200 gram til 1630 gram.
 
I midten af ugen åbnede de deres øjne og nu begynder hvalpene at være rigtig sjove. Når de ser os stikke hovedet ned i fødekassen, kommer de os glade i møde med logrende haler. De er stadig noget usikre på benene, men halerne virker fint, som på en rigtig glad Labrador :)
Der er efterhånden kommet meget aktivitet i fødekassen, da hvalpene er begyndt at tumle mere rundt og de er også så småt begyndt at lege med hinanden.
Der er kommet meget lyd på hvalpene og vi hører også de første små bjæf fra dem.
De har fået mad for første gang, bestående af kartoffelmos og torskerogn. Det syntes de var guf og hovedet blev dybt begravet i fadet. Bagefter sov de tungt og godt.

Hjemmets andre hunde er meget interesseret i hvalpene, og nu begynder hvalpene også at interessere sig for verdenen uden for fødekassen. Det er sjovt at se de små stikke hovederne op til kanten af fødekassen, for at hilse på de andre voksne. 
Hvalpenes 2. leveuge
Hvalpene bliver jævnlig vejet og deres vægt ligger nu fra 750 gr. til 1100 gram og udvikler sig fint. Hvalpene begynder nu også at få lidt mere hovedfacon og har et rigtig dejligt udtryk og flot bredt hoved.

Dagligt får hvalpene rent og tørt underlag i fødekassen, og imens bliver de lagt ud på det kølige gulv, da adfærdsundersøgelser har vist at det kølige nye underlag, påvirker hvalpene med en let kortvarig stress. Denne lette kortvarige stress gør, at hvalpene lærer at håndtere stress fra en tidlig alder, og vokser dermed op og kan bedre forholde sig til stress senere hen i livet.

De er ikke begyndt at få øjne endnu og de maver sig stadig fremad. Men trods det kan de sagtens komme omkring i fødekassen.

Lørdag morgen fik vi en rigtig grim forskrækkelse, da vi opdagede at en af de brune tæver var sovet ind i løbet af natten. Der havde ikke tidligere været nogen tegn på mistrivsel ved hvalpen og vi har ingen anelse om, hvorfor den ikke klarede den. Resten af kuldet stortrives heldigvis sammen med deres mor.

 

Hvalpenes 1. leveuge:
Mælken hos Mocca var allerede løbet til før hvalpene blev født, så der er rigeligt til de 7 små. De tager fint på i vægt og vejer nu fra 440 gr. til 650 gram.

De er nogle fine små hvalpe og Mocca er så dygtig en mor, selvom det er hendes første kuld. Hun har stor tålmodighed, når familien nusser om hendes hvalpe og vores søn på 19 måneder, må også gerne kravle op i fødekassen.
Mocca nyder når vi sidder og nusser hende, imens hun lader de små die mælk.

Hvalpene er naturligvis placeret i vores kønnek-al-rum, så de er tæt på hele tiden. De er kun få meter fra vores soveværelse, så vi kan høre dem om natten.

De tre brune hvalpe er lovet væk. De brune tæver er meget ens, ligesom de to sorte tæve hvalpe er meget ens. Derfor vil tæverne hvalpe først blive fordelt på deres nye familier, når de er omkring 6 uger gamle og begynder at vise en individuel personlighed. Således håber vi at sætte den rigtige hvalpe, sammen med den rigtige familie, så de kan få mange gode år sammen.

De to sorte tæver og den sorte han er endnu ikke lovet væk.

Hvalpenes fødsel:
Det blev til 7 fine hvalpe - og sikke en overraskelse, for vi havde forventet et lille kuld hvalpe :o)
Fødslen gik let og rolig og de 7 hvalpe var født på 7 timer, uden de store anstrengelser. Det blev til 2 sorte tæver, 3 brune tæver, 1 sort han & 1 brun han.
Hvalpene vejer fra 260 gram til 390 gram.
Vi har valgt at opkalde kuldet efter fine chokolader, nu da vi i dagligdagen kalder hvalpenes mor for Mocca :)

Vi har allerede nu givet hvalpene, hver sin farve halsbånd på, for at det er muligt at kende forskel.
Moccas drægtighed:
Langt hen af vejen, var vi i tvivl om Mocca var drægtig, for der var ikke noget synligt at se. Men de sidste 14 dage, begyndte der at vokse en fin lille mave på hendes ellers kompakte krop :) Vi var helt sikre på, at det blev et lille kuld, ud fra omfanget af hendes mave.
Det er begge forældres første kuld og vi er rigtig spændte på, at se udviklingen af hvalpene. Vi forventer at hvalpene vil blive kompakte bygget med et flot kraftigt hoved, et roligt og omgængeligt temperament og med gode jagtegenskaber - ligesom begge forældrene har.  

Kennel Dream Of Labradors' V. Mads & Laila Meldgaard Petersen | 8930 Randers NØ - Danmark | Tlf.: 20655058 | mail@dream-of-labradors.dk