Mallaiy x Gösta

Hvalpene kan lugte når Mallaiy er i fødekassen og de kripler hurtigt over til hende og finder sig til rette i mælkebaren. 
Tæve hvalpen er i dag evd at åbne sine øjne. Vi forventer at de andre følger trop inden for få dage.
I starten vil deres syn være meget sløret og man skal passe meget på, ikke at tage billeder med blitz på kameraet! Selvom de ikke kan se helt så meget endnu, så kan de fint komme omkring i fødekassen, ved at trække sig frem med forbenene.

Når øjnene åbnes så begynder hørelsen også langsomt at komme. Det er et helt bevidst valg, at vores fødekasse står ved fjernsynet, så hvalpene hele tiden får lydpåvirkning. Vi er en familie der konstant har fjernsynet tændt som baggrundsstøj.
Hvalpene bliver tilvænnet alle hverdagslyde, og vi vil igennem deres 8 uger arbejde meget med, at tilvænne dem alt mulig slags støj, så de ikke bliver lydsensitive senere hen. 
Fordelen ved at have fødekassen under fjernsynet er også, at børnene kan ligge nede ved hvalpene imens de ser fjernsyn. 

Indtil 3. leveuge har hvalpene ednu ingen nævneværdig hukommelse, men kan selvfølgelig påvirkes af gentagne duftpåvirkninger og stress. Temperatursvingninger, for meget håndtering samt en stresset mor, kan blandt andet have en negativ og skadelig effekt på hvalpene, så det er vigtigt at man som opdrætter er opmærksom på, at skabe de rette rammer omkring hvalpene.  

Når hvalpene dier mælk, så ser man hvordan de pumper med forpoterne og slår med snuden ned i Mallaiys dievorter - dette for at få mælken til at løbe. Heraf udspringer den tigge-adfærd, som vi ser senere hen ser ved vores hunde; de "giver pote", altså slår med forpoten for at få noget af et individ, hvilket kan være mad såvel som kontakt. Og ligeledes udøver nogle hunde "snudepuf". 

Diegivningsperioden varer i gennemsnit seks uger efter fødslen, med en maksimal mælkeproduktion omkring tre ugers alderen. I løbet af den periode er det vigtigt at give moderen et moder med højt energiniveau. 
Den mængde mælk en tæve producerer kan anslås ved reglmæssigt at veje hvalpene før og efter de har spist. Det anslås at en Labradortæve på ca. 32 kg., der fodre 8 hvalpe, vil producere 2,4 gange sin egen vægt i mælk ved at opfostre sit kuld. 

Fødekassen er udstyret med rundstokke, således at den trætte mor, ikke kommer til at ligge hvalpene ihjel.  
Vi sover også på sofaen ved siden af fødekassen de første par uger, for at overvåge dem og ligge hvalpene til ved Mallaiys dievorter. Mallaiy er dog en rigtig dygtig mor og har brug for minimal hjælp. 

Fødekassen står placeret i hjemmets centrale rum - nemlig vores køkken-alrum. Her er hvalpene hele tiden i fokus og opvokser som en del af familien. 

Selvom hvalpene endnu er meget små, samt døve og blinde, så kribler og krabler de rundt i hele fødekassen. De kan tydeligt dufte deres mor og fornemme om hun er i kassen eller ej. 
De trækker sig af sted med forbenene, imens bagbenene slæbes efter dem. Men allerede nu kan man se, at de første af hvalpene, også begynder at skubbe fra med bagbenene. 

De er nogle gode robuste hvalpe med brede hoveder og kraftige benstammer med tykke "odder-haler". Halen er faktisk lige så tyk som deres bagben. 

Hver dag gøres der rent i fødekassen og det store isolerende uldtæppe (vetbed) bliver udskiftet. Imens bliver hvalpene lagt på det let kølige køkkengulv. Ved at de mærker det anderledes underlag - frem for uldtæppet i fødekassen - oplever de en let stresspåvirking. Men denne lette stresspåvirkning er kun kortvarrig og dermed positiv, idet den udruster hvalpene i en tidlig alder til, at forholde sig til stress og uvante situationer. 
Hver dag bliver der ligeledes lavet små lette tryg imellem deres trædepuder (naturligvis ikke noget der gør ondt!!), med en lille fingerspids, for også at tilvænne et let stressniveau.
Det giver gode og afbalanceret hunde på lang sigt, når denne udvikling fortsættes sammen med en god socialisering. 

Med børn i huset er der altid gang i vores hjem, og det er vores hunde helt vante til og trygge ved. Vores hvalpe bliver udrustet til at være en del af en familie, lige fra de er helt små. Vores børn færdes frit omkring fødekassen, hvilket er okay med Mallaiy og hun kan sove fra det meste, da det er børn hun er tryg ved og opvokset med. 
Vi tager dog først imod fremmede børn, når hvalpene har lidt flere uger på bagen. 

Allerede nu kan man se at hvalpene drømmer, når de sover, for de giver en masse små spjæt. Da de endnu er både døve og blinde, så kan de ikke have meget at drømme ud fra, så det kan kun være fødslen, moren og håndteringen, som giver dem drømme. Sjovt at se i denne alder 😴