Bookmark and Share    
Kennel Dream Of Labradors'

Planlagte hvalpe

 
    Labrador hvalpe 
 



Vores gule tæve DKCH (U) DKV18 Kiki Okeanas Elite (import fra Litauen) er blevet parret med vores egen sorte hanhund
Silronray's Great Pretender (import fra Frankrig).  
 
 
Forhåbentlig venter vi et kuld sorte hvalpe (OBS ingen gule i dette kuld!)
i slutningen af august/uge 34. 
 
Forældrene er farvetestet via DNA og tilsammen kan de kun lave sorte hvalpe. 
Venteliste:
Vi tager imod seriøse henvendelser til venteliste. Læs venligst afsnittet "KØB AF HVALP" inden i kontakter os. 🙏

Ved henvendelse vil vi gerne vide lidt om, hvem du/I er og hvad en hvalp kan tilbydes. Hvilken erfaring man har med hund og denne race, hvad man skal bruge hunden til (f.eks. familiehund, træning af en bestemt art, udstilling, jagt eller andet) samt hvad man forventer af en hund. 

Man kan ikke sev skrive sig på venteliste - det er noget vi gør, efter at have talt med folk og "forhåndsgodkendt" dem 😊

Ved at blive skrevet på venteliste er man ikke garanteret en hvalp, da vi naturligvis først vil møde de familier, som skal overtage vores hvalpe. Men man står først i køen og bliver informeret når hvalpene er født, samt bliver inviteret til et hvalpebesøg, hvor vi kan lære hinanden lidt at kende og afstemme forventninger. Ved første møde tager begge parter stilling til, om de ønsker at indgå aftale om reservation. 
 
Da vi naturligvis ikke ønsker at holde folk for nar, skriver vi aldrig urealistisk mange på venteliste. Derfor håber vi naturligvis også på, at folk vil respektere vores opdræt og tid og give en tilbagemelding, hvis de ikke ønsker at stå på vores venteliste alligevel - således at vi kan give pladsen til en anden. Derfor bruger vi heller ikke tid på, at skrive folk på venteliste, som også er skrevet op hos andre opdrættere, da de optager pladsen for en der er mere seriøs. 
Vi takker på forhånd for forståelsen. 🙏
Hvalpenes stamtavle:
Alle vores hvalpe er opdrættet efter Dansk Kennel Klubs avlsrestriktioner og avlsanbefalinger, hvilket betyder at hvalpene har en basis plus stambog fra Dansk Kennel Klub. 
Forældrene til vores hvalpe er røntgenfotograferet fri for HD & AD, de er øjenlyst hos en certificeret dyrlæge og endvidere DNA testet fri for EIC, CNM, PRA & HNPK forud for avl. 
Klik på forældre hundenes navne, for at komme til deres egen side med mere info. 
 
Af denne kombination af forældre, forventer vi os hvalpe med en stor inteligens og arbejdsiver!
De forventes at være rummelige & godmodige samt nervefaste & udadvendte. Kompakte med et bredt og flot hoved og tryk. 
Hvalpenes slægt er hovedsageligt ud af engelsk, amerikansk, fransk og polsk afstamning. 

Afstamningen på vores hunde er altid kun "den gammeldags type"/udstillings typen, altså ikke F1. 

Trods moren er gul, kan der udelukkende komme sorte hvalpe i dette kuld, da faren ikke bærer det gule farvegen. 


 
 
 
Kennel Dream Of Labradors' V. Mads & Laila Meldgaard Petersen | 8930 Randers NØ - Danmark | Tlf.: 20655058 | mail@dream-of-labradors.dk