Bookmark and Share    
Kennel Dream Of Labradors'

Troya x Linus 2

  
Den 06.01.2012 blev der født 8 dejlige hvalpe;
3 sorte drenge, 1 gul dreng, 2 sorte piger & 2 gule piger.
 
 Posters Miss Black Model (Troya) har fået hvalpe med Mallorn's Echo (Linus):Mallorn's EchoMallorn's Echo
Linus er ejet af Kennel Ålflasker www.aalflasker.dk og er importeret fra Finland. Han er en kompakt hanhund med en lækker udstråling og et mildt temperament.
Han er øjenlyst den 31.03.2010 uden anmærkninger og hans hofter har status A og hans albuer har status 0. 

De 8 hvalpe er;
Gul tæve: Dream of Labradors' Kiss Her - Sort halsbånd, RESERVERET
Gul tæve: Dream of Labradors' Kiss Of Love - Lilla halsbånd, RESERVERET
Sort tæve: Dream of Labradors' Kiss To Kiss - Rød halsbånd, RESERVERET
Sort tæve: Dream of Labradors' Just Kiss Me - Lilla halsbånd, RESERVERET
Sort han: Dream of Labradors' Kiss Me Now - Grøn halsbånd, RESERVERET
Sort han: Dream of Labradors' Kiss Me Again - Blå halsbånd, RESERVERET
Sort han: Dream of Labradors' New Kiss - Gul halsbånd, RESERVERET
Gul han: Dream of Labradors' Kiss Away - Blå halsbånd, RESERVERET 

Dream of Labradors' Kiss Her - Sort halsbåndDream of Labradors' Kiss Her - Sort halsbånd

Dream of Labradors' Kiss Of Love - Lilla halsbåndDream of Labradors' Kiss Of Love - Lilla halsbånd
 

Dream of Labradors' Kiss To Kiss - Rød halsbåndDream of Labradors' Kiss To Kiss - Rød halsbånd


Dream of Labradors' Just Kiss Me - Lilla halsbåndDream of Labradors' Just Kiss Me - Lilla halsbånd

Dream of Labradors' Kiss Me Now - Grøn halsbåndDream of Labradors' Kiss Me Now - Grøn halsbånd

 Dream of Labradors' Kiss Me Again - Blå halsbåndDream of Labradors' Kiss Me Again - Blå halsbånd

Dream of Labradors' New Kiss - Gul halsbåndDream of Labradors' New Kiss - Gul halsbånd

Dream of Labradors' Kiss Away - Blå halsbåndDream of Labradors' Kiss Away - Blå halsbånd 


Følg vores dejlige hvalpe uge for uge med billeder & tekst:

 
Hvalpenes 8. leve uge
I morgen fredag den 2/3 bliver hvalpene allerede 8 uger gamle og de fleste flyver fra reden. Vi beholder selv en gul tæve. En gul tæve søger nyt hjem!
Hvalpene vejer nu fra 5,4 kg. til 6,6 kg.
Som 7½ uge gamle er de blevet stillet op, som det ses på billederne ovenfor.

Hvalpene har et utrolig mod på livet, og har indtaget hele vores grund, bestående af 3 tønder land. De drøner rundt og leger og tumler i alt slags vejr. Nøj, hvor de hygger sig! :)

De har været med Laila på arbejde, for at komme til Dyrlæge og få deres vaccinationer. Derud over fik de et sundhedstjek og alle hvalpene var tip top og uden anmærkninger! Lailas kollegaer smeltede helt over de lækre vapser, som blev kysset og krammet en hel eftermiddag.
Hvalpene blev placeret i en kravlegård i skranken på Dyrehospitalet, hvor de lå og guffede griseøre i sig. Efter de havde fået lov til at rende rundt og lege og undersøge Dyrehospitalet, lade de sig til at sove i kravlegården, selvom der var aktivitet omkring dem på Dyrehospitalet.

De har også været med ude og besøge vores venner, som ejere deres storesøster Masja (Dream Of Labardors Breseis Of Troya), fra Troyas første kuld. Masja syntes det var vildt sjovt at drøne rundt i haven og lege med hvalpene, som var lige i hælene på hende. Hvalpene har rigtig godt at af få nogle gode oplevelser, med søde voksne hunde, så de kan lære at begå sig.

 Når vi er på legepladsen med vores søn Mathias, skal hvalpene selvfølgelig også med. Her får de lov til at rende frit rundt og lege, imens vi leger med Mathias, for de er meget dygtige til at komme når vi kalder på dem.

De er blevet præsenteret for to stykker vildt i form af ænder, hvilket de syntes var utrolig spændende. Vi har også affyret skud for dem og ingen af dem gav den mindste reaktion herpå!
For de af hvalpene, som senere skal bruges til jagt, er det godt at have stiftet bekendtskab med den slags i en tidlig alder.

Hvalpene er vante til at få et kødben, griseøre, tyggepind eller andet godt, når de skal puttes til natten.

I de timer, hvor hvalpene var på Dyrehospitalet, var der ikke en eneste af dem, som lavede på gulvet. Når hvalpene er inde i køkkenet osv. i hjemmet, er der efterhånden også kun meget få uheld.
Hvalpene er i det hele taget 80 % renlige og det burde være meget let for de nye familier, at få hvalpene renlige på kort tid.

Det bliver rigtig tomt, når de fleste af hvalpene flytter i morgen! Vi ønsker vores små guldklumper alt godt og lykke til i deres nye familier, samt håber de nye familier bliver rigtig glade for dem.

Hvalpenes 7. leve uge
Hvalpene vejer nu fra 4,4 kg til 5,4 kg. Den sorte han med grøn halsbånd er 400 gram større end de andre hanner, som alle vejer præcis 5 kg. Tæverne er mere ens i størrelse.
De er ved at være store og frække og nu skal der for alvor ske noget, for at underholde dem.

De har været i skoven og drøne rundt. De hyggede sig helt enormt og hoppede op og ned at træstammer, legede med de våde blade og slæbte rundt på pinde. De havde deres mor Troya og deres "lege onkel" Tristan og "tante" Macy med i skoven, så det gik over stok og sten.
Heldigvis er de dygtige til at komme, når vi kalder "kom, kom, kom", så det var ikke så svært endda, at holde styr på en flok på 8.

I denne uge har de været ude og gå tur i sele og snor. De havde forinden vænnet sig godt til at gå med selen, men de var lidt frustreret over i starten, at snoren som blevt sat i selen, skulle sætte en begrænsning for, hvor vide de kunne drøne afsted. Men det går nu meget fint og de er ved at lære det.

De har også været en tur ude og lege i grusgraven. De havde selskab af deres store søster Noma (Dream Of Labradors’ Kiss Of Life), som har samme forældre som fra sidste kuld og deres halv storebror Guinnes (Dream of Labradors’ Iris Cantab), som er fra Troyas 2. kuld.
Hvalpene syntes det var sjovt at drøne rundt efter de voksne hunde og de fik pludselig også en interesse for, at lege med pinde ligesom dem.

Vi har nu haft åbent hus for familierne, som skal have en hvalp, de sidste 3 søndage. Selvom der er rigtig mange mennesker omkring hvalpene, så tager de det bare i stiv pote og de er noget så dygtige! De er meget trætte bagefter :)
Sidste søndag fik de besøg af deres storesøster Molly (Dream Of Labradors' Kiss The Flame), som har samme forældre fra sidste kuld. Det var rigtig hyggeligt at se Molly igen og både hvalpene og Troya tog det pænt.

Hvalpene er meget tillidsfulde og er nu stort set vante til at køre bil, er temmelig lyd immune, vante til det meste af hvad der foregår i et hjem og vante til at blive pillet og nusset alle steder på kroppen. Det er vigtigt at denne positive udvikling bliver fortsat af de nye familier :)

 

Hvalpenes 6. leve uge
Hvalpene vejer nu fra 3,4 kg. til 4,1 kg.
I starten af denne uge kom hvalpene ud i vores hvalperum, hvor de går i spåner. På den måde opvokser de i et rent og tørt miljø og er lettere at gøre renlige i deres nye hjem. Allerede nu er de dygtige til at gå over i det ene hjørne af hvalperummet og gøre sig rene.
De kommer ud og lege mange gange om dagen, men det er endnu så koldt, at de kun kan være ude i kort tid af gangen. Men det går til gengæld over stok og sten, når de så kommer ud ;) De har mod på livet og udforsker alt! De er også blevet rigtig gode til at gøre sig rene, med det samme de kommer udenfor.

Vi er begyndt at adskille hvalpene, således at de en og en kommer med ud og ind i køkkenet og lege. På den måde lærer de fra en tidlig alder at være selvstændige og trygge og er bedre udrustet, til når de skal flyve fra reden og undvære sin mor og søskende helt.

Hvalpene er generelt meget rolige og alle er meget kælne og sociale.
De har lært at have sele på, når de er ude, så de er klar til at komme ud og gå i snor.

De er fortsat ofte med ude og køre bil, så de så småt kan vænne sig til det. De tager det helt utrolig pænt og siger ikke en lyd!

De har været ude og besøge deres storesøster Noma (Dream of Labradors' Kiss of Life), som har samme forældre. De legede godt med Noma, som kun er en unghund på ca. 9 måneder.

Hvalpene søger dagligt efter noget af deres foder i hvalpekravlegården; foderet bliver smidt ud på jorden og de bruger tid og energi på at opsnuse det. Det er en super aktiveringsform, som tilfredsstiller en Labrador mentalt.

Hvalpenes 5. leve uge:
Hvalpene vejer nu fra 2,7 kg. til 3,2 kg. Den sorte han med grøn halsbånd er fortsat den største og har de andre hanner lige i hælene på ham. Tæverne er også fortsat meget ens i størrelsen.
Også af temperament er hvalpene meget jævne - ingen skiller jeg synderligt ud og de er alle nogle helt fantastiske hvalpe!

I denne uge har hvalpene fået deres første ormekur. De er også blevet chipmærket og så længe de måtte spise tun imens de blev chippet med den store nål, så tog de det i stiv pote.

Hvalpene har også været udenfor for første gang i denne uge. De tumler og leger og undersøger lystigt alt, men det er simpelthen så hundekoldt, så efter 7-10 minutter så syntes de ikke det er så sjovt mere og så vil de meget gerne ind i varmen igen.

De er også begyndt at komme med ud og køre i bil ind i mellem, så de kan få et indtryk af det inden de skal flytte hjemmefra.

Hvalpene er en del af vores familie og aktive hverdag. De har indtaget hele vores hjem med storm og imens vi laver mad, tømmer opvasker og barnet skriger etc., så drøner hvalpene rundt imellem benene på os, så de kan lære hvordan hverdagen er som familiehund.
De leger også gerne med alle vores voksne hunde, som heldigvis er rigtig søde ved hvalpene.

Hvalpenes 4. leve uge:
Hvalpene vejer nu fra 2,10 kg. til 2,45 kg. Den sorte han med grøn halsbånd er fortsat den størst og tæverne er meget ens i vægt.

De har fået mere plads omkring sig, idet vi har sat en kravlegård op i forlængelse af fødekassen. Nu hvor de har fået mere plads, og er kommet op og gå ordentlig på benene, så er deres renlighedsproces allerede så småt startet - de går uden for hvalpekassen og ud i kravlegården, for at komme af med noget/gøre sig rene. De drøner rundt over det hele og udforsker alting. De har også fået noget legetøj, som lystigt bliver undersøgt.

De er allerede nu rimelig gode til at stå fast på glat underlag (fliser) og drøner af sted i vores køkken-alrum for at udforske alt og lege og tumle.
De får nu 3 måltider om dagen og spiser med stor appetit. Det er stadig noget griseri at fodre dem, men de er blevet meget dygtigere til at spise pænt ;)
Hvalpene er stadig meget ens af sind og ingen skiller sig ud. Indtil videre er det et roligt kuld, men vi venter på at de folder sig ud ;)
Hvalpenes bedste legekammerat er vores røde kat, som eeeelsker at tumle med dem.

De er meget lyd immune, da der altid er meget aktivitet og larm i vores hjem blandt andet fra støvsuger, fjernsyn, opvasker, barnegråd, musik og skrål.
Hvalpene kommer os glade i møde med logrende haler og bliver naturligvis håndteret, kysser og krammet meget hver dag. 

Hvalpenes 3. leve uge:
Hvalpene vejer nu fra 1,42 kg. til 1,67 kg. og den sorte han med grøn halsbånd er i øjeblikket den største.

I denne uge er der sket utrolig meget med hvalpenes udvikling; fra at være små stykke og sovende bamser, er de nu aktive og drøner rundt i kassen. Deres øjne og ører er fuldt åbne og de kan tumle af sted på deres små ustabile ben, som bambi på glat is :) Når vi sætter os ned foran hvalpekassen, kommer de glade og nysgerrige hen og stikker hovedet op på kanten, for at snakke med os.

Hvalpene er også begyndt at tumle og lege og vi hører nu de første små bjæf/gø fra dem. De er også helt vilde med at lege med vores katte, som gerne ligger sig ned og lader hvalpene mule rundt oven på dem. Det er som om hvalpene ikke helt kan forstå hvad en kat er for en fidus.
Når vores 15 måneder gamle søn, Mathias, bliver sat ned i fødekassen, søger alle hvalpene straks hen til ham og begynder at sutte på hans tøj.

Hvalpene har som 3 uger gamle fået mad for første gang, bestående af kartoffelmos og dåsemad. Det må siges at være en meget stor dag for en Labrador, at få sit første måltid! De kastede sig over maden med stor appetit og var smurte ind fra top til tå. Sikke et fest måltid :)

Allerede nu starter vi med at berøre hvalpene imens de spiser, ved at ae dem ned af ryggen, således at de vænner sig til det og får tillid til at vi ikke tager deres mad fra dem, så de ikke senere hen føler de skal beskytte sin mad.
Hvalpene bliver vænnet til at blive nusset på ben, poter og i ørerne, få kigget på tænderne (som nu kun lige er på vej), samt at blive håndteret på kryds og tværs, så de kan vokse op og blive nogle tillidsfulde hvalpe. De har fået klippet deres negle for første gang som 3 uger gamle.

Alle hvalpene er som 2,5 uger gamle lovet væk til gode hjem.

Hvalpenes 2. leve uge:
Hvalpene bliver vejet hver dag og vejer på deres to ugers dag fra 1050 gr. til 1210 gram og udvikler sig fint og er nogle små kompakte bamser. Hannerne er større end tæverne, hvilket er meget naturligt. Hvalpene begynder nu også at få lidt mere hovedfacon og har et rigtig dejligt udtryk og flot bredt hoved, som Troyas hvalpe altid har.

Dagligt får hvalpene rent og tørt underlag i fødekassen, og imens bliver de lagt ud på det kølige gulv, da adfærdsundersøgelser har vist at det kølige nye underlag, påvirker hvalpene med en let kortvarig stress. Denne lette kortvarige stress gør, at hvalpene lærer at håndtere stress fra en tidlig alder, og vokser dermed op og kan bedre forholde sig til stress senere hen i livet.

De er så småt begyndt at åbne deres øjne og kommet lidt op på benene at gå, i stedet for at kun mave sig frem.

De virker allerede nu til at blive et roligt kuld. Der er ikke meget lyd på dem i fødekassen, og når de bliver lagt ud på gulvet ligger de sig hurtigt til at sove.
Når vores gæster tager hvalpene op, snuser hvalpene meget grundigt til dem og det er tydeligt de bemærker, at det er nye mennesker. Men meget hurtigt falder de til ro hos fremmede og falder i søvn.

Hvalpenes 1. leve uge:
Mælken hos Troya løb til et par dage efter fødslen og så begyndte hvalpene at tage kraftigt på i vægt. Deres vægt er nu fra 730 gram til 910 gram.

De er nogle små kompakte basser og Troya stortrives med dem. Hun nyder når vi sidder ved fødekassen sammen med hende og nusser hende og hvalpene. Hun er en rigtig dejlig tæve og vores søn på 14 måneder, får lov til at kravle op i fødekassen og sidde. Han tager gerne sutten ud af munden, for at give hvalpene et kys hver :)

Hvalpene har fået hver deres farve halsbånd på, så det er lettere at kende forskel på dem på billederne.
Som det kan ses på billederne så bliver gule Labradorhvalpe fødte uden pigment, men allerede efter få dage begyndte de at danne det sorte pigment på snuden og poterne.

Der har været en stor efterspørgsel på vores lækre hvalpe og flere af dem, er allerede lovet væk til gode familier. De tre sorte hanner er meget ens, og derfor bliver de først fordelt på de forskellige familier, når de er omkring 6 uger gamle og viser deres individuelle personlighed. Vi beholder selv den ene gule tæve.
Da de 3 hanner er meget ens, vil de ikke blive fordelt på deres nye familier, før de er 5-6 uger gamle. To sorte hanner er endnu ikke lovet væk.

Troyas hvalpe født:
Hvalpene er født den 06-01-2012 og vejer fra 470 gram til 560 gram. At gennemgå denne fødsel med Troya og opleve hendes nyfødte hvalpe, var på alle måder som et stort dejavu, da alt ned til mindste detalje var som en kopi af hendes sidste fødsel/kuld. Hendes sidste kuld var med samme hanhund og da det var så dejligt et kuld, valgte vi at lave samme kombination igen.

Det sjove er at vi denne gang har fået 8 hvalpe i stedet for 9 (én sort tæve mindre end sidst), men de 8 hvalpe er nøjagtig samme sammensætning som sidst mht. køn og farve fordeling!!!

Hvalpene er nogle fede og kompakte bamser og ser rigtig fine ud.
Fødslen startede så småt torsdag aften og tog til tidlig fredag morgen med opblokning, og den første hvalp (en stor sort han) blev født kl. 10.25. Efterfølgende blev der ca. født en hvalp i timen, men de sidste 4 hvalpe havde det for godt inde i Troyas mave og ville ikke ud, selv med medicinsk hjælp, så de blev taget ved kejsersnit. I forbindelse med kejsersnittet, valgte vi at sterilisere Troya, da dette nu er hendes 5. og sidste kuld. Hun tog det hele rigtig pænt og er en rolig, tillidsfuld og godmodig tæve. Troya lader kernefamilien håndtere hendes små guldklumper.

Alt endte godt og Troya og hvalpene har det godt og ligger nu i fødekassen i køkken-alrummet, som er hjemmets mest centrale rum.

Troyas drægtighed:
Et stykke hen af vejen var vi i tvivl om Troya var drægtig, så da hun var 4 uger henne (ud af 9 uger) fik vi hende scannet. Scanningen viste tydelig at hun var med hvalpe. Først de sidste 2-3 uger af hendes drægtighed, begyndte hun at tage på i vægt så vi forventede egentlig et lille kuld. Men den sidste uge af hendes drægtighed voksede hun voldsomt og endte på en vægt på ca. 40 kg., hvorimod hun kun vejede 30 kg. da hun blev parret. Troya eeeelsker at blive nusset på hendes store tykke drægtige mave :)

Kennel Dream Of Labradors' V. Mads & Laila Meldgaard Petersen | 8930 Randers NØ - Danmark | Tlf.: 20655058 | mail@dream-of-labradors.dk