Bookmark and Share    
Kennel Dream Of Labradors'

Thia x Lui

 
   Labrador hvalpe 

Født den 07-03-2018 og 8 uger den 02-05-2018
6 hvalpe: 3 gule hanner & 3 sorte tæver

 
 Alle hvalpene er lovet væk!
 

 Vores sorte tæve Dream of Labradors' Light My Fire (Thia) 
har fået hvalpe med
 
  Lysgaard's Da Vinci (Lui) . Se flere billeder af Lui her!

Klik på Thia & Lui's navne for mere info om dem. 
 
 
 
Følg vores hvalpe uge for uge via denne side, hvor vi vil opdatere med tekst omkring og billeder af hvalpene.
Siden opdateres hver onsdag, da det er hvalpenes ugedag.


OBS!
Vi holder åbent hus for de familier, som har reserveret hvalp, følgende søndage kl. 11-13;
den 8/4 + 15/4 + 22/4 + 29/4
- HUSK at give besked, hvis i kommer :)


 
 
Hvalpene er navngivet efter
temaet sange
                           

 


Hvalpene opstillet 6 uger gamle: 
 
 

Sort tæve med rød halsbånd
Dream Of Labradors' Born To Sing
 

Sort tæve med gul halsbånd
Dream Of Labradors' Sing My Song
 

Sort tæve med lilla halsbånd
Dream Of Labradors' Sing Like Me
 

Gul han med sort halsbånd
Dream Of Labradors' A Song For You
 
 
 Gul han med grøn halsbånd
Dream Of Labradors' Sing With Me
 

Gul han med blå halsbånd
Dream Of Labradors' Love Song
Hvalpenes 8. leveuge, tirsdag den 01-05-2018:
Hvalpene vejer nu fra 5,8 kg. til 7,1 kg. 

Hvalpene er vokset rigtig godt i deres 8 uger hos os:

Lilla; fødselsvægt 354 gr., 8 uger 6,9 kg.
Rød; fødselsvægt 342 gr., 8 uger 6,8 kg.
Gul; fødselsvægt 326 gr., 8 uger 6,20 kg.
Sort; fødselsvægt 284 gr., 8 uger 7,1 kg.
Grøn; fødselsvægt 270 gr., 8 uger 6,5 kg.
Blå; fødselsvægt 236 gr., 8 uger 5,8 kg.

I denne uge har hvalpene været med på arbejde på Hornbæk Dyrehospital, hvor de har fået foretaget deres sundhedstjek m.m. og alle var tip top :)
De syntes det var mega spændende, at komme på konsultationsbordet og den lille hale logrede lystigt.
Desværre glemte jeg alt om at tage billeder...

I denne uge har de fået klippet negle og fået deres sidste ormekur (3 dages behandling med Panacur oral suspension).

Hvalpene har igen været på gårtur i sele og snor i vores lille by. De er blevet rigtig dygtige og drøner afsted med stor iver. De har ingen begrænsninger i forhold til, hvilket miljø de færdes i.

De har været med en tur i Maxi Zoo. De syntes det var utrolig sjovt at møde nye mennesker og de fløj bare ind i butikken, som om de have været der før. Dog var det mest spændende, at det meste i butikken var spiseligt!

Igennem deres 8 uger hos os har vi trænet meget med lyd tilvænning. Der i blandt tilvænning til en larmende støvsuger. Lyde via tv, radio og børn kan være én ting, men at der står en stor synlig og larmende ting, kan være noget helt andet. Hvalpene tog det rigtig pænt og de kan heldigvis bestikkes langt hen af vejen med godbidder ;)

De er blevet udfordret med forskelligt aktivitetes legetøj på en knasende presenning og hvalpene syntes det var et hit.

Deres sociale færdigheder er blevet god udviklet og de begår sig rigtig godt blandt vores voksne hunde.

Vi syntes hvalpene har fået en rigtig god fornemmelse for renlighed. De er selvfølgelig ikke helt renlige, men de gør sig rene med det samme de kommer udenfor og kan med lethed lege indenfor uden at have uheld på gulvet.
I hvalpekravlegården både indenfor og udenfor, har de lavet et "hundetoilet" i det ene hjørne og det er tydeligt, at de ikke ønsker at gøre sig rene andre steder.

Husk at være to i bilen, når i afhenter jeres hvalp. Husk desuden at medbringe et griseøre, som hvalpen kan gnave på i bilen og finde ro.
Medbring også snor og evt. sele (hvis i ikke ønsker at købe en via os) til turen.

Vi ønsker jer alt held og lykke med jeres nye små familiemedlemmer, og vi håber på at se jer igen :)
Hvalpenes 7. leveuge, onsdag den 25-04-2018:
Hvalpene vejer nu fra 4,8-6 kg.
Det har været en travl uge med hvalpene, for at give dem en god socialisering. En tommelfingerregel er, at man skal præsentere hvalpen for én ny ting om dagen; hvis der sker for mange ting, så nedbryder og stresser man hvalpen - hvis der ikke sker noget nyt, så går den i stå i udviklingen. Dette gælder fra hvalpens 3.-16. leveuge. Derud over skal socialisering og miljøtræning holdes ved lige igennem livet, ellers vil det blive glemt. 
 
Hvalpene har været med en tur ved Fussingø sø. Det var tidlig på morgenen, men vejret var allerede lunt og hvalpene nød at dyppe poterne i søen. De drønede rundt og udforskede lystigt alt - godt de er gode til at komme, når vi kalder på dem!

De har været med ude og besøge vores vennepar, som har gamle Masja på 11 år fra vores kennel. Hun er verdens bedste legetante og hun tager altid godt imod vores hvalpe. Det var sjovt for hvalpene at møde en ny voksen hund og de fik rigtigt øvet på deres sociale færdigheder (kropssprog). 

I denne uge er de blevet præsenteret for vildt, i form af en due. Halløj det var spændende, syntes de! De hev og sled i den i hver sin retning, fordi de alle vil apportere den. Imens affyrede vi skud (fra en startpistol). Kun én hvalp bemærkede skuddene, for den var der ikke plads til omkring duen, så den var ikke "tilstrækkelig beskæftiget" til at kunne ignorere det. 

I hvalpekravlegården er de blevet udfordret med bolde i telt og balje. I første omgang syntes de, at den balje var lidt underlig, men da vores børn hoppede med derop i, så kunne hvalpene alligevel ikke dy sig fra at hoppe med. Efterfølgende har de lystigt leget i baljen uden børnene. 

På en regnvejrs eftermiddag nød hvalpene godt af 5 snusemåtter med foder i. Det er super mentalaktivering og hvalpene var faktisk rigtig gode til at holde koncentrationen omkring måtterne. Derefter skulle hele huset selvfølgelig væltes og de voksnes hundes legetøj blev hapset ;)
 
De har også været med en gåtur i vores lille by igen. Der er fart over feltet, når de små skiderikker vil frem i byen og undersøge tingene :) Det er en fornøjelse, at de er så modige!

Ugen sidste tur gik til banegården, hvor de får lov til at færdes i forhallen og på parronnen. Det er et lidt underligt miljø for hvalpene og derfor en god træning. Vi undgår altid at besøge banegården, lige når der er mest mennesker og togafgange, da det med lethed kunne blive et traume frem for en god oplevelse.  

På søndag er det Mads, som tager imod jer til åbent hnus, da jeg starter på uddannelsen som Nose Work Instruktør sammen med lille Menja :)
 
Næste opdatering kommer på tirsdag, da 5 ud af 6 hvalpe flyver fra reden på onsdag :)
Hvalpenes 6. leveuge, onsdag den 18-04-2018:
Hvalpene vejer nu 3,80-5,00 kg. og vokser nu med 1 kg som ugen, som er det en Labrador optimalt skal til den er næsten færdigudvokset. Enkelte af hvalpene har taget mere på end 1 kg., hvilket kun er okay i dette stadig, hvor det har eb begrænsning i og med, at hvalpene snart flytter hjemmefra. I de nye familier bør hvalpene fortsat vejes, så vægten kan kontrolleres. Hvis de tager mere end 1 kg. på om ugen så vokser de for stærkt og de kan få grimme konsekvenser. 
 
De fodres med opblødt hvalpefoder af mærket Royal Canin Junior Large Dog kl. 05:00, kl. 15:00 & kl. 20:00.
 
Hvalpene er også så småt begyndt at søge efter tørfoder i hvalpekravlegården udenfor, hvilket er den bedste mental stimulering man kan give sin hund. En hund bør søge minimum 1 time om dagen, som er bedre end 10 km gåtur, som den alligevel ikke kan holde til som hvalp!.
 
De er også begyndt at få diverse godbidder og snacks, og stort set alt glider ned. Når de får lidt at gumle på, falder det lettere til ro om aftenen, så vi lære dem at få en god døgnrytme.

Hvalpene tumler og leger lystigt med vores tre tæver fra sidste kuld (født den 18/9-17). Selvom de tre tæver er meget unge, så er de bare super dygtige til at tage hensyn til de små hvalpe. Både de tre store hvalpe og de små hvalpe har godt af sådanne oplevelser.
 
I denne uge er de blevet udfordret med at lave "Nose Work" - det vil sige søge efter foder i papkasser. Det er godt som mental aktivering og samtidig en god miljøtræning, at skulle bulre rundt i papkasserne. Hvalpene sprang selvfølgelig i kasserne med krum hals.

I den udendørs hvalpekravlegård har de fået flere nye udfordringer, blandt andet et vippebræt. De har også fået et lille soppe bassin, så de kunne stifte bekendtskab med det våde element, inden turen gik til stranden, da det ellers kan være overvældende. I så fald ville man nedbryde hvalpene, frem for at opbygge deres mod og give dem gode oplevelser.
 
I denne uge har de været med ude og køre bil mange gange i forbindelse med diverse ture og de er blevet rigtig dygtige til det.

De er blevet tilvænnet sele, som de altid har på når vi er på tur med dem.
De er selvfølgelig rigtig gode til at komme når vi kalder (indlæring i forbindelse med fodring siden deres første måltid), så vi kan med lethed styre dem uden snor. Træning i at gå med snor er et kapitel for sig, som ikke skal tage glæden ved en tur ud i det fri.
 
Vi har været på besøg hos Marianne & Jan, som skal have en af tæverne. De har en dejlig have, som vi fik lov til at lege i. Hvalpene syntes det var super spændende og løb lystigt rundt - de havde endda overskud til at "beskære" deres buske og lege med alt det dejlige hvalpelegetøj.
 
Når hvalpene er indenfor, hører de fortsat lydcd for fuld udblæsning og ingen af hvalpene giver den mindste reaktion på lydene.
 
De har været ude og gå deres første tur i vores lille by. Vi anvender altid seler, som ikke skal trækkes over hvalpenes hoved, da det vil blive forbundet med ubehag for hvalpene! Det havde et kæmpe mod på livet og drønede af sted i stram snor for at se og opleve mere og mere. De syntes dog det var lidt noget mærkelig noget, at de var begrænset af en snor og ikke bare kunne løbe frit, men det tog det rigtig pænt.
 
De har været med en tur på stranden i Udbyhøj og det var en stor succes! De sagde ikke en lyd under kørerturen, som tog en lille halv time, og da vi kom derud var de nysgerrige og legesyge. De syntes at vand, sand og tang var meget spændende.
 
De har også været med en tur i Fussingø skov i et meget kuperet terræng. Det syntes det var rigtig sjovt, at tumle rundt på bakkerne. Skovbunden var et kæmpe hit og alle de visne blade blev snust godt igennem.
 
Det er sjovt at se, hvor meget hvalpene egentlig bemærker det anderledes underlag; glat gulv, græs, sand, blade, vand - men det er alt sammen med til, at give dem en god miljøtræning og hvalpene mestrer det utrolig flot!
 
P.s. Vi glemte at skrive ved sidste uges opdatering, at det bur som ses i deres indendørs hvalpekravlegård i spånerne, udelukkende er der for træningsskyld. Buret har ingen låge og hvalpene skal naturligvis aldrig lukkes derinde. Buret er sat op, så de kan tumle og lege i det, imens de får følingen af at være i et bur, så det bliver lettere at tilvænne dem til bur i forbindelse med bilkørsel, udstilling eller andet.
Hvalpenes 5. leveuge, onsdag den 11-04-2018:
Hvalpene vejer nu fra 2,9 kg. til 3,9 kg. 
Hvalpene stortrives og vokser rigtig godt!
 
De er meget imødekommende og de små haler logre konstant. Deres individuelle personligheder begynder så småt at vise sig fra denne uge af, så vi ser dem an endnu, før de bliver fordelt på deres nye familier :)
 
Hvalpene er blevet flyttet fra deres hvalpekravlegård inde i køkken-alrummet og ud i hvalperummet, i vores baggang. Her går de i spåner, hvilket giver dem et konstant rent og tørt underlag. I denne alder har de brug for mere plads omkring sig, og i hvalperummet er der større plads til udfoldelse. 
Samtidig skal der arbejdes på deres renlighedsproces, så de bliver lette at gøre renlige i deres nye familie - her er spånerne en suveren løsning, da vi jo ikke kan gøre rent efter hvalpene 24 timer i døgnet. Når de går i spåner, så bliver deres efterladenskaber straks suget ind i spåner og dækket til, når de løber rundt og vi muger ud flere gange om dagen. På den måde skal de aldrig opleve, at spise eller sove oven i deres efterladenskaber, hvilket ellers vil gøre dem til nogle små grise mht. renlighed og det vil gøre det svært at få dem renlige senere hen. 
Ved at hvalperummet også har en fin størrelse, så kan man allerede nu se, at hvalpene foretrækker, at søge over i det ene hjørne, når de skal af med noget (hvis vi ikke når at tage dem udenfor). 
 
De har været med ude og køre bil to gange i denne uge. Det var bare et par korte ture for, at starte på indlæringen. Thia var hos hvalpene under hele turen og de sagde ikke en lyd.
Forud for turen var de luftet godt af, så de var dejlig trætte. Hvalpe med overskudsenergi vil nemlig også give en kraftigere reaktion i en ny eller potentiel presset situation, som de første køreture evt. kan være.
Derud over så har vi erfaret, at der er en markant bedre indlæring i forhold til tilvænning af bilkørsel, hvis man starter i denne uge, frem for bare en uge senere. 
 
Vi har taget hvalpenes udendørs kravlegård i brug, selvom den langt fra er færdig. Hvalpene nyder at komme ud hver dag, hvor de er meget eventyrlystne og tumler rundt med de forskellige aktiviteter. 
 
Hvalpene tumler og leger fortsat med vores andre hunde og de får virkelig udviklet deres sociale kompetancer. Adfærdsundersøgelser lavet af hunde psykologen Anders Hallgren har vist, at hanhvalpe som opvokser med en fornuftig hanhund med godt temperament, får lettere ved at omgås andre hanhunde i sit voksne liv (altså uden hankøns aggression). Og man må sige at Tristan kun har positive ting at lære fra sig!
 
I denne uge har vi arbejdet med tilvænning af seler, så hvalpene er klar til at komme med på tur i næste uge. Vi anbefaler ALTID, at man anvender sele!!!
I en undersøgelse lavet af den kendte svenske hundepsykolog Anders Hallgren fra 1994 (”Rygproblemer hos hunde”) fandt man at 63% af hundene i undersøgelsen havde problemer med ryggen. I 91% af de tilfælde hvor man havde anvendt ryk og hug i linen, havde hundene skader i nakken! Af hundene med skader/smerter havde 55,33 % adfærdsproblemer. Heraf var ca. 42 % udfarende, det vil sige aggressive eller stressede.
Når en lille hvalp vil hilse på fremmede mennesker og hunde, så hopper den frem i snoren og op på bagbenene, idet den vil have ansigtskontakt. Via denne handling får den ofte ryk i nakken via halsbåndet, som kan give den skader der svarer til piskesmæld. Ved at bruge sele mindsker man risikoen for, at hunden får nakkeskader. En sele er mere skånsom, da trykket fordeles over bringen og skuldre - ikke kun halsen/nakken. Et træk i linen vil derfor være mere skånsomt for hunden. Nakke smerter kan lede til en masse håndterings konflikter mellem hund og ejer og fjerne hundens lyst til at gå tur.
Hvis man ønsker, kan man købe den første str. hvalpesele med fra os til 85 kr. af den model, som hvalpene er vante til at bruge hos os.
 
 

Hvalpenes 4. leveuge, onsdag den 04-04-2018: 
Hvalpene vejer nu fra 2,10 kg. til 2,90 kg. og de vokser præcis som de skal og følger den udvikling, som vores hvalpe normalt gør. 

Hvalpene er ved at have en alder nu, hvor de er mere aktive. De leger og tumler mere og mere, samtidig med at de gøer og knurre for at udvikle deres sociale kompetancer. De leger også lystigt med legetøjet i kravlegården og bider os i hænder og fødder. De stiller større krav til aktivering og er ude og løbe rundt i vores køkken-alrum flere gange om dagen. De er nysgerrige og alt skal udforskes.

De er i denne uge blevet præsenteret for fuglevildt/duftpræget, hvilket de syntes ver enormt spændende. Halvdelen af hvalpene skal måske bruges på jagt senere hen, så de vil blive præsenteret for forskellige slags vildt de næste uger hos os. Denne gang fik de fornøjelsen af en due. 

Hver dag får hvalpene en masse hygge, omsorg og håndtering. De logre lystigt med deres små haler, når de bliver nusset og er især rigtig glade for vores 3 små børn.

I forbindelse med håndteringen får de trænet, at blive nusset blandt andet omkring poter og ører, så de får tillid til dette.

Hvalpene er fortsat i deres kravlegård inde i køkkenet. Det kræver en del rengøring, for at hvalpene opvokser i et tørt og rent miljø, således at de bliver lettere at gøre renlige på sigt. Renlighedsprocessen starter nemlig meget tidlig i hvalpenes liv. Allerede nu kan vi se, at de foretrækker at gøre sig rene på køkkengulvet, frem for i hvalpekravlegården. Heldigvis ser det ud til at foråret byder sig nu, og vi vil derfor begynde at tage hvalpene mere og mere udenfor, så renlighedsprocessen bliver fremmet. 
Thias moderinstinkt blomstre i fuld flor og er også helt utrolig effektiv til at rydde op efter hvalpene, så hun hjælper godt til med at holde rent i hvalpekravlegården. 
 
I slutningen af denne uge har hvalpene været med udenfor for første gang. De har leget i græsset og mærket solen og den lette brise. Sådan en lille tur er en stor oplevelse for så små hvalpe.
De fik et brugt tæppe fra kravlegården idenfor med udenfor, da det gav tryghed og var velkendt for dem i det nye udendørs miljø. De startede med at spise udenfor på græsset, da det gav dem en positiv association til det nye miljø. Herefter snuste de lidt rundt og kom indenfor igen inden de blev afkølet. Fra nu af kommer de med udenfor hver dag.

Nu hvor hvalpene er begyndt at komme udenfor, så vil de fremover spise 3 måltider udenfor. Hver gang de har spist skal de nemlig aaaaltid gøre sig rene, og derfor er det lettest at fremme renlighedsprocessen på den måde, så man er sikker på, at de alle sammen når at gøre det udenfor.
Hvalpene er også små småt begyndt at lære, at søge efter sit foder på tæppet i kravlegården indenfor og udenfor. Som ugerne går vil deres søgeareal blive øget.
 
Hvalpene har stor glæde af hjemmets andre hunde, som frit omgås vores hvalpe. Hver hund kan lære hvalpene noget i forhold til deres udvikling af sociale færdigheder. Tristan... ja han er jo bare verdens bedste Morfar!! Han eeeeelsker hvalpe! Straks triller han rundt på ryggen med benene i vejret og udviser en masse dæmpene signaler, imens han logre lystigt med halen og nusser de små. Thia nyder selskabet, når de andre hunde er omkring hendes hvalpe. Heldigvis har vi en rolig hundeflok med god harmoni - dog med meget forskellige personligheder.
 
Hver gang vi fodre hvalpene, så giver vi dem riiiiigeligt med mad i skålen. Ellers vil en madglad hvalp hurtig kunne få den opfattelse, at der ikke er nok og den vil dermed blive begærlig og føle den skal kæmpe om maden. - Hvilket straks vil være grobund for ressourceaggression omkring mad, kødben, legetøj etc. senere hen i livet. Ligeledes nusser vi hvalpene på kroppen, når de er omkring madskålen, for give dem tillid til, at vi ikke tager maden, samtidig med at vi hele tiden fylder mere i madskålen. Vi er bestemt af den opfattelse, at hunden altid skal have ro omkring maden, uanset om den spiser i skål eller søger sit foder på græs, men dette er blot en del af vores træning for at hærde hvalpene og udruste dem til en evt. uheldig situation senere hen.
 
På søndag kl. 11-13 er der åbent hus for de familier, som har reserveret en hvalp. Husk at sende en SMS til Laila på 20655058 eller en besked via vores Facebook side, hvis i ønsker at komme, så vi lige ved, hvor mange vi skal vente og hvor meget kaffe/kage vi skal have på bordet. Vi ved godt, at mange løbende har sagt, at de kommer de og de datoer, men det kan vi altså desværre ikke huske så lang tid i forvejen.
Til første åbent hus vil vi opholdes os indenfor i køkkenet med hvalpene. Hvis vejret tillader det, efterhånden som ugerne går og hvalpene bliver mere robuste, vil vi være uden for i hvalpekravlegården med hvalpene. Så folk ikke bliver skuffet, vil vi lige fortælle, at hvalpe i denne alder ikke laver meget andet end at sove, spise og s....hmm lave. De er vågne i små intervaller, hvor de leger og undersøger lidt, og så falder de igen i dyb søvn. Og jo mere der sker omkring dem, jo mere trætte bliver de ;) Som ugerne går vil de kunne holde til mere og mere :)
Hvalpenes 3. leveuge, onsdag den 28-03-2018:
Hvalpene vejer nu fra 1300 gram til. 1960 gram og de vokser med raketfart! De er efterhånden ret godt i stand og når de spiser meget, så har de også brug for at sove meget. Når hvalpene i denne alder ligger meget stille, så kan det godt give dem lidt trykninger og dermed gøre dem lidt flade på brystkassen. Men dette retter sig hurtigt, når de kommer mere op og stå på benene og rende rundt. Det er det samme som, når babyer får flade baghoveder af, at ligge for meget på ryggen. 

Alle hvalpene har åbnet deres øjne og hørelse nu, og de var nogle dage hurtigere om det, end største delen af vores hvalpekuld.

I dag er de blevet flyttet over i en hvalpekravlegård, så de har mere plads til udfoldelse. Desuden ønsker moren (hvis hun var i naturen), at flytte hvalpene til en ny rede, når de er 3 uger gamle, så vi syntes det er et passende tidspunkt, at skifte miljø. 
Når hvalpene er vågne, så er de ved at være ret aktive og nysgerrige. De er begyndt at tumle og lege med hinanden, bide mor Thia diverse steder, lege og undersøge deres nye legetøj samt logre lyst med deres små haler. 
Der er meget forskelligt legetøj i deres hvalpekravlegård og det bliver dagligt skiftet ud, så der hele tiden er noget nyt og spændende. Her i blandt er de bamser, som de hver får med ud i deres nye hjem ved 8 ugers alderen, som skal være en "nusseklud", der giver tryghed i starten. 
 
Hvalpene kommer dagligt ud af kravlegården og ud på et tæppe, for at lege med vores børn, andre hunde samt udforske køkkenet. Hvalpene har nemlig godt af, at blive tilvænnet flere forskellige "størrelser" fra en tidlig alder.
Hvalpene bliver nusset og pusset med største forsigtighed af vores andre hunde, som elsker hvalpe! Thia accepter de andre hunde omkring hendes hvalpe, uden problemer. 
Hvalpenes morfar, 7 årige Tristan, eeeeelsker hvalpe!!! Det store skrummel på knap 45 kg. bliver som en lille rolig hund, når han ser hvalpe - han smider sig ned på gulvet og udviser det bedste hundesprog, med alle slags dæmpende kropssignaler. Det er SÅ godt for hvalpenes sociale udvikling, at møde andre hunde end deres mor, samt lære at begå sig allerede fra et tidligt stadie i livet.
 
Hvalpene er imponerende gode til, at stå oprejst på vores glatte flisegulv!
Det glatte gulv er god træning af deres muskler og motorik.
De bliver tilvænnet flere forskellige slags underlag, som en del af deres miljøtræning. Hunde som ikke har lært det i hvalpestadiet, kan let udvikle angst over for glatte og/eller blanke gulve senere hen i livet!
 
 
I denne uge er vi begyndt at afspille lyd CD'er for hvalpene. Disse CD'er skal forebygge, at hvalpene bliver bange for nye, skarpe eller pludselige lyde senere hen. På bare en af CD'erne er der 48 forskellige lyde, f.eks. torden, fyrværkeri dyrelyde, huslige lyde, trafik, værktøj, børn, klokker.
Derud over, så opvokser hvalpene midt i vores køkken-alrum, blandt 3 små larmende børn og i et hjem, hvor der dagligt er meget huslig larm. Hvalpenes kravlegård er desuden placeret lige under fjernsynet, som er tænt dagen lang, så de får masser af lydpåvirkning og lysglimt. 
Hvalpene får en lyd cd med ud i det nye hjem, da træningen altid skal vedligeholdes.

Hvalpene har fået deres første måltid i midten af denne uge. Da maden blev serveret, gik de straks ombord i fadet og kort tid herefter, var de smurt ind fra top til tå :)
Vores hvalpe fodres med Royal Canin Junior Large dog, som er opblødt i vand og blændet. Heri blander vi Royal Canin modermælkserstatning (ligesom man gør ved små børn, når de skal lære starte med at spise grød) samt hvalpedåsemad.
De får i skrivende stund allerede mad 2 gange om dagen og de tager godt fra! Inden deres 4. leveuge vil de begynde at få mad 3 gange dagligt, hvilket man bør fortsætte til de er 14-16 uger gamle.

Når hvalpene skal fodres kalder vi "kom-kom-kom" og denne indlæring vil begynde at sidde fast inden for de nærmeste dage. Dette signal er en vigtig indlæring, til når vi skal på tur med hvalpene og her handler det bare om, at have en belønning klar, når hvalpene kommer susende én i møde :) Det er let for den nye familie at bygge videre på dette indkald, evt. med et nyt indkalds signal, hvis man ønsker.
Hvalpenes 2. leveuge; onsdag den 21-03-2018:
Hvalpene vejer nu fra 850 gram til 1390 gram. Dem der blev født 100 gram større end de andre, var ret forslugne i mælkebaren lige fra starten og der fik de noget af et forspring. Alle hvalpene klare sig godt og Thia har masser af mælk. 

De første af hvalpene er allerede ved, at åbne deres øjne på deres 13. levedag, hvilket er forholdsvis tidligt, sammenlignet med vores andre hvalpekuld. 
Deres syn er stadig meget sløret og man skal passe meget på, ikke at tage billeder med blitz på kameraet! Selvom de ikke kan se helt så meget endnu, så kan de fint komme omkring i fødekassen, ved at trække sig frem med forbenene.
Deres hoved er ved at have fået mere facon og de ligner efterhånden rigtige hvalpe ;)
De er nu også helt fint sorte omkring snude og læber og har rigtig godt med pigment.

 
Hvalpene har fået klippet deres negle for første gang. I denne uge er det ikke for deres trænings skyld, men af hensyn til Thia, da de river hendes hud, når de pumper mælken omkring dievorterne. 
 
Hvalpene har fået halsbånd på i hver sin farve og de behøver ikke længere have deres neglelak pletter. 
Vi giver altid vores hvalpe halsbånd på ved denne alder, da det giver dem et naturligt forhold til at have halsbånd på. De vokser op og kan aldrig huske andet end, at de altid har haft halsbåndet på, og derfor bliver det helt naturligt for dem. Ellers kan man ved en 8 ugers hvalp have en del bøvl med tilvænning af halsbånd. 

Vores andre hunde færdes mere og mere omkring fødekassen og Thia syntes det er helt fint. Vi har dog to unge tæver på bare 6 måneder, som har meget svært ved, ikke at hoppe op i fødekassen og nusse rundt ;) 

Hvalpene er naturligvis meget i hænderne hver dag og derved dufter de vores personlige dufte. Denne tidlige duftprægning af os, kan de errindre i op til 9 år efter, uden at have haft kontakt til os i mellemtiden (studier af J.p. Scott & J.L. Fuller).
 
Thia er begyndt at forlade fødekassen lidt mere i denne uge, og hun vil efterhånden gerne med ud og få lidt luft med de andre hunde. 
Hvalpenes 1. leveuge; onsdag den 14-03-2018:
Hvalpene vejer nu fra 538 gr. til 855 gr. og hvalpene har alle fordoblet deres fødselsvægt som 1 uge gamle, som er en tommelfingerregel for deres vægst. Faktisk har de alle taget mere på dend det. 
Det har været en hård uge at komme igennem med de små vapser, som krævede ekstra omsorg. Heldigvis har Thia meget mælk og er en yderst erfaren og omsorgsfuld mor, så nu er hvalpene stabile og trives præcis som de skal. 
Selvom de af en eller anden uforklarelig årsag var forholdsvis små ved fødslen, så har det intet at sige i forhold til, hvor store de bliver som voksne. Det er nemlig udelukkende genetikken, som afgør deres størrelse og fodring der afgør deres tykkelse. Det kan sammenlignes med børn der bliver født små - de bliver jo heller ikke til små mennesker som voksne.  

Hvalpene bliver nusset og pusset efter alle kunstens regler. Thia udstråler ro og hviler enormt meget i sig selv, som mor.Hun er desuden meget tillidsfuld og både os og vores tre små børn, må meget gerne færdes i fødekassen og håndtere hvalpene - hun nyder selskabet <3

Når hvalpene dier mælk, så ser man hvordan de pumper med forpoterne og slår med snuden ned i Thias dievorter (se video på vores Facebook side) - dette for at få mælken til at løbe. Heraf udspringer den tikke-adfærd, som vi ser senere hen ved vores hunde; de "giver pote", altså slår med forpoten for, at få noget af et individ, hvilket kan være mad såvel som kontakt. Og ligeledes udøver nogle hunde "snudepuf". 
 
Fødekassen er udstyret med rundstokke, således at den trætte mor, ikke kommer til at ligge hvalpene ihjel. 
Vi sover også på en drømmeseng ved siden af fødekassen de første par uger, for at overvåge dem og ligge dem til ved Thia. 


Selvom de endnu er meget små, samt døve og blinde, så kribler og krabler de rundt i hele fødekassen. De kan tydeligt dufte deres mor og fornemme om hun er i kassen eller ej. 
De trækker sig afsted med forbenene, imens bagbenene slæbes efter dem. Men allerede nu kan man se, at de første af hvalpene, også begynder at skubbe fra med bagbenene. 

Hver dag gøres der rent i fødekassen og det store isolerende uldtæppe (vetbed) bliver udskiftet. Imens bliver hvalpene lagt på det let kølige køkkengulv. Ved at de mærker det anderledes underlag - frem for uldtæppet i fødekassen - oplever de en let stresspåvirking. Men denne lette stresspåvirkning er kun kortvarrig og dermed positiv, idet den udruster hvalpene i en tidlig alder til, at forholde sig til stress og uvante situationer. 
Hvalpene bliver dagligt nusset forsigtigt, så de kan vænne sig til håndtering.
Hver dag bliver der ligeledes lavet små lette tryg imellem deres trædepuder (naturligvis ikke noget der gør ondt!!), med en lille fingerspids eller vatpind, for også at tilvænne et let stressniveau.
Det giver gode og afbalanceret hunde på lang sigt, når denne udvikling fortsættes sammen med en god socialisering. 
Hvalpenes fødsel onsdag den 07-03-2018:
Allerede mandag aften begyndte Thia at puste, som fødende tæver gør, når opblokningen er i gang og fødslen står for døren. Tirsdag gravede hun meget i fødekassen pga. plukveerne og instinktet om, at skulle grave en hule at føde i. Når vi satte os ned i fødekassen ved hende, fandt hun straks ro og sov tungt oven på os. Så der gik nogle timer med det ;)
Natten mellem tirsdag og onsdag pustede Thia mere og mere og vi var godt klar over, at hun ville føde i løbet natten eller hen på morgenstunden onsdag, som også var terminsdatoen.
Fødekassen står naturligvis placeret i vores køkken alrum, så den er centralt i hjemmet, og vi har mor og hvalpene tæt på. Vi sover ved siden af på en drømmeseng de næste par uger.
 
Onsdag morgen gik vandet på stuegulvet og kl. 08:25 fødte hun den første hvalp, uden de store anstrengelser. En sort tæve på 342 gram. kl. 9:42 fødte hun en sort han på 266 gram - en lille fyr, dog med masser af krudt i! Herefter går fødslen lidt i stå og min tålmodighed render lidt ud, da jeg godt kan se, hun venter et forholdsvis stort kuld. Hvis fødslen trækker for meget i langdrag, så bliver hun måske for afkræftet til, at føde de sidste hvalpe, hvilket kan ende i et kejsersnit. Noget andet er, at det er slet ikke sikkert, at der kommer levende hvalpe ud, hvis fødslen strækker sig over halve og hele døgn....
Så kl. 10:43 giver jeg hende en vestimulerende injektion, som hun giver respons på ved at føde den næste hvalp kl. 10:50. En gul han på 248 gram, som er livløs, dog med hjerteslag. Der blev givet kunstig åndedræt, indgivet sukker vand oralt, væske (natriumclorid) indgivet under huden (som drop), antibiotika da hans moderkage var meget "griim"/med usund farve og endvidere blev han svøbt i en varmepose og fik sondemad. Efter flere timers kamp er han helt normal og ligesom de andre hvalpe. En lille fyr med en svær start.
Kl. 11:29 fødes en sort tæve på 354 gram og kl. 12:00 en gul han på 236 gram. 
Kl. 12:46 fødes endnu en gul han på 262 gram.
Fødslen går i stå og der gives vestimulerende af flere omgange i forhøjet dosis. Kl. 15:25 fødes en død sort tæve. Herefter begynder jeg at tænke, om alle efterfølgende hvalpe mon er døde? Men allerede kl. 15:40 føder hun en levende gul han på 284 gram. kl. 16:40 fødes den sidste hvalp, en sort tæve på 326 gram.

Da Thia er en stor tæve og har et kæmpe bugomfang har jeg umiddelbart svært ved, at vurdere om hun er færdig med at føde, så jeg kører ud på Hornbæk Dyrehospital (hvor jeg er veterinærsygeplejerske) og tager et røntgenbillede, hvorved jeg kan bekræfte, at der ikke er flere hvalpe i hende... phy ha....!
 
Under hele fødslen virkede Thia meget rolig og havde endda overskud til, at soignere de nyfødte hvalpe. Selvom fødslen ind i mellem gik i stå, så fødte hun hver hvalp på meget få veer og uden de store anstrengelser. Hun var meget dygtig til at rejse sig fra de nyfødte hvalpe og gå over i et andet hjørne af fødekassen, for at ligge sig og presse/føde, så hun ikke maste de hvalpe der allerede var fødte.
 
Dette er Thias 2. kuld. Hendes første kuld er født den 12/3-16 og det kan ses HER. Sidst Thia havde hvalpe, døde en af vores tæver i forbindelse med et kejsersnit og hendes hvalpe var 14 dage yngre end Thias. Jeg var heldigvis hjemme på barsel, så jeg kunne fodre de små moderløse hvalpe, men jeg havde ikke kune klare det uden Thia!! Hun tog de 9 moderløse hvalpe til sig, foruden sine egne 10 og passede dem alle til UG! Thia er en fantastisk tæve med et godmodigt sind, et stort omsorgsgen og et utroligt moderinstinkt! Derfor ved vi også, at disse hvalpe ikke kunne have en bedre mor.
Som i nok kan regne ud, når Thia kan passe 19 hvalpe, så er hun en tæve der producerer meget mælk og det gør hun også ved dette kuld. Hvalpene er åbenbart bare ikke særlig gode til, at sutte ved hendes dievorter, derfor supplere vi dem med mælkeerstatning her i startfasen. Når hvalpene er en uges tid gamle, så er kuldet stabilt og vi får vished for, om alle er stærke og levedygtige. Da vil vi kontakte familierne på vores venteliste :)
 
Hvalpene er blevet mærket med neglelak pletter, så vi kan kende forskel på dem, og de vil blive vejet flere gange i døgnet, så vi tæt kan følge og hjælpe dem og sørge for at de vokser optimalt her i den første uge, som kan være kritisk. Herefter bliver de kun vejet 1 gang daglig.
 
Sidste gang Thia havde hvalpe (ja jo faktisk 19 hvalpe!), skulle hun tage imod rigtig mange besøgende til hendes små guldklumper og det var utrolig hårdt for hende. Der var nemlig desværre rigtig mange, som ikke respekterede en nybagt mors grænser! Thia blev udsat for alt for lange barselsvisit, folk der var højtråbende, som bare gik op i fødekassen, som selv tog hendes nybagte hvalpe op og som medbragte larmende og uopdragne børn, som tydeligvis ikke var vante til at omgåes en hund etc. etc.!
 
Det havde den konsekvens, at efter sådanne besøg, så mistede Thia mælken af stress og hvalpene blev påvirket af stressen og sulten og skreg derefter i timevis. Dernæst så begyndte hun at sige fra over for fremmede, som sprang op i fødekassen (det var faktisk kun helt på sin plads, men stakkels Thia)! Derfor er vi efterhånden blevet meget firkantet i forhold til hvalpebesøg og i bedes læse afsnittet "Køb af hvalp" forud for besøget og ikke medbringe børn.
 
For at Thia ikke skal have så dårlige oplevelser igen, tager vi endvidere først imod hvalpebesøg, når hvalpene er 2½-3 uger gamle. I vil opleve at Thia vil møde jer i døren med logrende hale, måske smide sig ned på ryggen, så i kan klø hende på ryggen samt sætte sig på skødet af jer, hvis i sætter jer på gulvet. Hun er en yderst social dame og hun vil nyde jeres selskab <3
MEN når jeg nu har fortalt jer om hendes fantastiske moderinstinkt, så kan i jo tænke på jer selv som moder (de kvinder af jer, som læser med og selv har børn) og så kan i jo nok hurtigt renge ud, at med omsorg følger der også beskyttelse af afkom. Så selvom hun nyder jeres selskab, så betyder det altså ikke, at hun også trygt lader jer tage hendes hvalpe. Det er nemlig naturligt for en tæve, at have stor beskytter trang de første 3 uger af hvalpenes liv, da de er yderst sårbare over for omverdenen i denne periode. Det er også samme situation i forhold til andre hunde, som typisk heller ikke må komme for tæt på hvalpene, imens de er helt små. Når hvalpene er et par uger gamle, så slapper en hundemor mere af og både mennesker og hunde kan komme tæt på hvalpene -  fra hvalpenes 3. leveuge starter dere socialiserings periode og der skal de udrustes til livet.

Torsdag aften sov den lille sorte hanhvalp pludselig ind. Meget trist...
Fredag eftermiddag blev den ene gule han pludselig meget utrivelig (den der havde fået meget førstehjælp ved fødslen) og hans tilstand blev forværret som timerne gik. Om natten valgte vi at aflive ham, så han ikke skulle lide mere og vente på, at døden indtraf af sig selv...
Drægtighed:

1 uge til termin og fødekassen er flyttet ind i køkkenet:


Den 24/2-18: 11 dage til termin og nu ser hun efterhånden tyk ud: 


Den 17/2-18: 18 dage til termin og maven begynder at være synlig:


Drægtighed:
Den 01. februar fik Thia foretaget en drægtighedsscanning, som bekræftede, at hun venter hvalpe. Da Thia er en mget stor tæve, med en dyb bug og som endvidere har taget meget på i forbindelse med specialfodring pga. drægtighed, var det meget svært at scanne hende og der kunne ikke ses mange hvalpe på ét billede. Dog fik Thia 10 hvalpe i sidste kuld for 2 år siden, så vi er spændte på, hvad hun gemmer i maven denne gang. 
Parring:
Thia blev parret den 4. & 5. januar. Nu krydser vi fingre for at det har båret frugt! Forventet fødselstermin er den 7. marts. 
 


Thia er gået i løbetid og forventes at blive parret i den første uge af januar. Mere info følger, når parringen er foregået.
 
Venteliste:
Vi takker for den store interesse for vores hvalpe. Ventelisten er hermed fyldt og vi skriver ikke flere op. 

Vi tager imod seriøse henvendelser til venteliste. Læs gerne afsnittet KØB AF HVALP inden i kontakter os. 

Ved henvendelse vil vi gerne vide lidt om, hvem du/I er og hvad en hvalp kan tilbydes. Hvilken erfaring man har med hund og denne race, hvad man skal bruge hunden til (f.eks. familiehund, træning af en bestemt art, udstilling eller andet) samt hvad man forventer af en hund. 

Man kan ikke sev skrive sig på venteliste - det er noget vi gør, efter at have talt med folk og "forhåndsgodkendt" folk :)

Ved at blive skrevet på venteliste er man ikke garanteret en hvalp, da vi naturligvis først vil møde de familier, som skal overtage vores hvalpe. Men man står først i køen og bliver informeret når hvalpene er født og inviteret til et hvalpebesøg, hvor vi kan lære hinanden lidt at kende og afstemme forventninger. Ved første møde tager begge parter stilling til, om de ønsker at indgå aftale om reservation. 
 
Da vi naturligvis ikke ønsker at holde folk for nar, skriver vi aldrig urealistisk mange på venteliste. Derfor håber vi naturligvis også på, at folk vil respektere vores opdræt og tid og give en tilbagemelding, hvis de ikke ønsker at stå på vores venteliste alligevel, således at vi kan give pladsen til en anden. Derfor bruger vi heller ikke tid på, at skrive folk på venteliste, som også er skrevet op hos andre opdrættere, da de optager pladsen for en der er mere seriøs. Vi takker på forhånd for forståelsen. 
Hvalpenes stamtavle:
Alle vores hvalpe er opdrættet efter Dansk Kennel Klubs avlsrestriktioner og avlsanbefalinger, hvilket betyder at hvalpene har en basis plus stambog fra Dansk Kennel Klub. 
Forældrene til vores hvalpe er røntgenfotograferet fri for HD & AD, de er øjenlyst hos en certificeret dyrlæge og endvidere DNA testet fri for EIC, CNM, PRA & HNPK forud for avl. 
Klik på forældre hundenes navne, for at komme til deres egen side med mere info. 
 
Af denne kombination af forældre, forventer vi os nogle store og kompakte hvalpe med et flot hovedtryk og et meget socialt, godmodigt og nervefast temperament. De er hovedsageligt ud af dansk, engelsk og amerikansk afstamning. 
 
Kennel Dream Of Labradors' V. Mads & Laila Meldgaard Petersen | 8930 Randers NØ - Danmark | Tlf.: 20655058 | mail@dream-of-labradors.dk